Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Det københavnske Lejlighedsmarked kan blive en lukket fest for velhavere, hvis de strammelåneregler fortsætter, forudser bankportal.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skrappe låneregler favoriserer de velstillede og deres børn

Unge og børnefamilier er de store tabere med et låneloft på boligmarkedet.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det blev skabt for at forhindre boligbobler og sikre, at boligejerne ikke blev fanget i store og risikable boliglån. Og her virker boligmarkedets stramme låneloft efter hensigten.

Til gengæld har de stramme låneregler sendt tusindvis af unge boligkøbere og børnefamilier ud af storbyen og gjort boligmarkedet i København til et projekt for eliten, de velstillede og deres børn.

Katalysator for ulighed

Sådan lyder budskabet fra bankportalen Mybanker, der opfordrer til at gentænke boligmarkedets låneloft. Det duer ikke at, låneloftet bliver en katalysator for en økonomisk ulighed, der især rammer de unge generationer, mener Mybankers administrerende direktør, Marlene Nørgaard:

»Som reglerne fungerer i dag, er det helt afgørende, at man som boligkøber selv har en opsparing eller nogle frie midler, man kan lægge på bordet som en udbetaling til boliglånet. Men den slags penge har man jo ikke, når man har passet sit studie i mange år – eller lige har fået sit første job. Derfor er låneloftet blevet en utilsigtet stopklods for unge mennesker«, siger hun.

Mybanker har analyseret låneloftet og udviklet en digital låneberegner, der tager højde for gæld, formue, indkomst og lånelofter, når man vil vide, hvor meget man kan låne til den nye bolig.

Her er det helt afgørende for den enkeltes lånemuligheder, hvor meget han, hun eller parret selv kan lægge på bordet.

Som udgangspunkt kan du nemlig »kun« få et lån, der svarer til fire gange din hustands samlede årlige indkomst. Er din årlige indkomst eksempelvis 750.000 kroner, kan du låne 3 millioner kroner. Og så skal du under alle omstændigheder selv stille med en udbetaling på 5 procent af boligens pris.

Udbetaling altafgørende

Men kan du selv lægge 100.000, 200.000 eller 250.000 kroner på bordet, vokser lånet tilsvarende. Og kan du lægge 500.000 kroner med den samme indkomst, kan du pludselig låne til en bolig, der koster 4 millioner kroner.

Løsningen er at bygge flere mindre boliger

Med en formue på en halv million kroner, kan du nemlig tåle et tab på 10 procent af den nye boligs værdi – nemlig 400.000 kroner – og så siger lånereglerne, at du må låne et beløb, der svarer til fem gange din husstandsindkomst – ikke kun fire.

Konsekvenserne er tydelige, når det bliver helt afgørende, hvad du selv kan lægge på bordet, hvis du vil have en bolig i den storby, hvor du arbejder, fremhæver Marlene Nørgaard.

»Vi får et boligmarked, der favoriserer de velstillede familier og deres børn. Det vil over tid gøre boligmarkedet i de store byer til en lukket fest for de rige, mens man som ung borger må konstatere, at det er den sociale arv og forældrenes formue, der i høj grad afgør, om man har en chance på boligmarkedet«, siger Marlene Nørgaard, der ikke tror, at nogen har ønsket udviklingen. Hun opfordrer til at ændre reglerne i retning af mere individuel kreditvurdering.

»Reglerne skaber nu den konsekvens, at familier begynder at lease deres bil i stedet for at tage et billån. Den månedlige omkostning er den samme, men hvor billånet trækker ned i formuen, når banken skal vurdere dem, så fylder leasingaftalen ikke noget. Men rådighedsbeløbet er det samme«, siger hun og gør opmærksom på, at det også dyrt at bo til leje i storbyer.

»Det betyder, at mange unge må flytte ud i provinsen og bruge en time eller halvanden på at transportere sig ind til storbyen, hvor de jo har deres arbejde. Så nu begynder det også at være problematisk for dem at få børn på grund af transporten frem og tilbage«, siger Marlene Nørgaard.

Direktøren mener, at samfundet bevæger sig i den forkerte retning, hvis det er intentionen at satse på de unge og på at give dem ordentlige vilkår.

Annonce

»Det er meget uheldigt, at udbetalingen er blevet så afgørende for vores lånemuligheder. Det bør være sådan, at mennesker med gode uddannelser og faste job bør kunne få et anstændigt boliglån, uden at de skal stille med en kæmpe udbetaling. Vi skal hjælpe unge mennesker ind på arbejdsmarkedet, ind på boligmarkedet – ikke det modsatte«, siger Marlene Nørgaard.

Både Nykredit, Arbejdernes Landsbank og Nordea bekræfter, at udbetalingen er helt afgørende, når man skal låne penge til en bolig.

Unge i skudlinjen

I store byer som København har priserne nået et leje, hvor færre kan og vil være med, lyder meldingen fra Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Omvendt skal vi huske på, at stramningerne har haft en prisdæmpende effekt og bidraget til at bremse prisudviklingen på ejerlejligheder i København. Så man kan også se det på den måde, at uden tiltaget kunne priserne være steget endnu mere og have gjort, at endnu færre kunne og ville være med på lejlighedsmarkedet i København«, siger han.

Selv om de nye låneregler har været omdiskuterede, forstår de fleste danskere ideen bag, når de først får den forklaret, fortæller flere boligøkonomer.

»Det her låneloft betyder, at der er nogle, der ikke har råd til at købe den bolig, de gerne vil have i København eller i en anden stor by. De må i stedet købe en billigere bolig eller finde en billigere beliggenhed i et billigere område«, siger Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea:

»Og da de unge har mindre formue end de ældre, så er det klart, at lånereglerne og den gældsfaktor, der er lagt ind i dem, påvirker de unge mere end de ældre. Når det er sagt, så vurderer vi ikke, at de fleste unge får stillet en stor udbetaling til rådighed af deres forældre, når de skal ind på boligmarkedet«.

Lise Nytoft Bergmann og Nordea er »lydhør« over for eventuelle justeringer af lånereglerne:

»Der skal være plads til alle grupper på boligmarkedet, hvor vi også har brug for en finansiel stabilitet på det her marked, så man skal finde en balance mellem de to hensyn«.

I Nykredit understreger chefanalytiker og boligøkonom Mira Lie Nielsen, at det altid har været svært for de unge at komme ind på boligmarkedet i de dyreste områder – især hvis de ikke har nået at spare noget op.

»Løsningen er at bygge flere mindre boliger, som de unge kan betale; dem er der bare ikke bygget ret mange af, så det er det bedste sted at starte. Byg flere boliger til unge par og singler«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden