0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Folk i Kastrup har ofte set Anja Engmann med telefonen ved øret, for hun har bestaltet en rådgivningstjeneste for forældre med børn i stofmisbrug.

Anja Engmann anede ikke, hvordan hun skulle tackle sønnens stofmisbrug: Nu hjælper hun forældre i samme situation

Med afsæt i sit eget behov for hjælp til at håndtere sit barns brug af stoffer har Anja Engmann banket en rådgivning for pårørende op.

FOR ABONNENTER

Når en søn eller datter bliver stofmisbruger, skal de pårørende med ét håndtere en situation, som er fuldstændig uvant, og hvor normale spilleregler for adfærd og hensyn er sat ud af kraft. Situationen påvirker hele familien, og mange vil se sig om efter et sted at få hjælp.​​​

Den hjælp har familier de sidste tre år kunnet finde hos Anja Engmann. Hun er uddannet familieterapeut og har gennem en årrække udviklet et rådgivningstilbud og oprettet pårørendegrupper, hvor ramte familier kan dele deres erfaringer.

Og behovet har vist sig at være enormt:

»På tre år har jeg talt med 4.500 pårørende. Jeg har omkring 1.000 telefonopkald om året, og der er stor interesse for gruppearrangementerne«, siger Anja Engmann.

Telefonen begyndte for alvor at kime, da hun for tre år siden blev tilknyttet behandlingscentret Kabs i Glostrup som rådgiver og tovholder for pårørendegrupper, og fra årsskiftet er hendes rådgivning kommet på finansloven under behandlingstilbuddet Dit Rum.

Pårørende har brug for at snakke om ting, som er enormt sårbare. Anerkendes krisen, bliver det hele en lille smule mindre svært

Tilbuddet er gratis hjælp til alle pårørende uanset alder, bopæl og relation til misbrugerne, og der kommer henvendelser fra alle egne af landet. Nogle forældre er så desperate, at de spørger, om de kan komme til netværksaftener i Glostrup, selv om de bor i Jylland.​​​

Både antallet af unge, der har et forbrug af illegale stoffer, og unge, der kommer i behandling for stofmisbrug, er stigende.

Afsættet til behandlingstilbuddet var de problemer, hun oplevede, da hendes egen søn for en halv snes år siden fik et stofmisbrug.

Den ellers handlekraftige kvinde anede ikke, hvordan hun skulle tackle det hele.

»Jeg famlede mig frem og fik tit gjort tingene meget værre. Man handler jo ud fra de forudsætninger, man har«, siger Anja Engmann og mindes, hvordan hun i begyndelsen drev sønnen længere væk ved at være meget konfronterende og kontrollerende.

Men da hun ikke kunne finde den hjælp, som hun havde brug for, besluttede hun sig for selv at skabe det tilbud, hun savnede.

Konkrete råd til de rådvilde

Anja Engmann sagde sit job i lufthavnen op, var med til at stifte en lokal afdeling af Natteravnene, indsamlede viden, tog kurser i adfærdsterapi, uddannede sig til familieterapeut og begyndte at rådgive andre forældre med samme udfordring. Hun samlede netværksgrupper i sin egen stue og tilbød telefonisk rådgivning. Budskabet blev spredt fra mund til mund og via facebooksiden Bag Facaden.

Den dag i dag tager Anja Engmanns rådgivning stadig udgangspunkt i de behov, hun selv oplevede, da hende søn kom ud i problemer med stoffer. Man skal kunne henvende sig uden at frygte noget, og man skal – vigtigst af alt – have konkrete forslag til, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre. Hun har i den forbindelse skrevet håndbogen ’Fra pårørende til pårørende’.

Hvis man hele tiden tænker på og omtaler sit barn som misbruger og problembarn, fastholder man ham eller hende i et negativt billede

Især to forslag har vist sig at give mange pårørende en ahaoplevelse. Det ene går ud på, at man skal tynde ud i alle de roller, man let kommer til at påtage sig som pårørende til en misbruger. Det andet er en før-og-efter-model, som handler om at styre sprog og tanker væk fra den negative strøm, der let tager styringen.

»Hvis man hele tiden tænker på og omtaler sit barn som en, der skal have hjælp, som misbruger og problembarn, fastholder man ham eller hende i et negativt billede. Det går også ud over relationen. Derfor skal de negative ord fjernes og erstattes af nye«, siger Anja Engmann.

Genskab tabte fællesskaber

Ud over at få konkrete redskaber har forældrene tit brug for at genskabe tabte fællesskaber. Både med deres unge – det kræver typisk, at de lærer at kommunikere og agere på en ny måde – og med familie, venner samt omgangskreds – det kræver ofte mod.

For hvad tænker andre? At éns barn tager stoffer, er sjældent noget, folk skriver om på Facebook eller snakker om på forældremøder. Det ligge lidt i luften, at man nok har gjort et eller andet galt. De andre forældre er måske bange for, at deres børn bliver udsat for dårlig påvirkning. Frygten for ikke at blive forstået eller endnu værre at blive fordømt får mange til at trække sig og tie.

Anja Engmann husker, hvordan hun selv frygtede at blive ekskluderet fra det gode selskab, og for at familien blev opfattet som dysfunktionel. Ja, altså ikke for alvor, men når følelserne tog over, kunne hun sågar blive bange for, at nogle kom og fjernede de andre børn.

Derfor er det vigtigt, at pårørende bliver mødt på en varm og accepterende måde og indser, at de også skal tage vare på sig selv. Man kan begynde med at åbne op over for sine nærmeste, eller det kan ske til netværksmøder. Muligheden for at spejle sig i hinanden kan blive et vendepunkt.

»Når vi fortæller om noget, der er rigtig svært, og folk nikker, fordi de genkender det, føler man sig ikke længere ekskluderet. Man føler sig normal. Pårørende har brug for at snakke om ting, som er enormt sårbare. Anerkendes krisen, bliver det hele en lille smule mindre svært«, siger Anja Engmann.

Magter man ikke at åbne sig for en stor gruppe, anbefaler hun, at man starter med at være åben over for sine nærmeste. Man kan fortælle, hvad man har brug for lige nu. Måske har man brug for ikke at tale om emnet, måske for at en bestemt plan følges, eller at flere spytter i kassen, hvis en ubetalt telefonregning giver problemer. ​​​

»Jo flere der bidrager, jo mindre pres på den enkelte. Derfor er det vigtigt, at folk ikke isolerer sig. Meget handler om at forbedre livskvalitet, og det gør man ved at vide, at man har relationer og kærlighed«, siger Anja Engmann.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts