0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anders Legarth Schmidt kan ikke slippe tanken: Bliver jeg aflyttet af Instagram, når jeg taler om magnet, tandbørste og cheesecake?

Måske er overvågning bare den pris, vi betaler for gratis adgang til sociale medier. Tre sammentræf i streg kan ikke være tilfældige. Eller hvad?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tre oplevelser fodrede min paranoia og overbeviste mig om, at jeg bliver overvåget og måske aflyttet gennem min telefon. Og det gik op for mig, at jeg ikke er alene.​​​​​​

For nogle måneder siden sad min kæreste og jeg i vores bil og talte om, at vi måtte købe en dims, der kan fæstne vores iPhone til instrumentbrættet, når vi bruger dens gps som vejviser. Vi har klaret os med at sætte den på skrå i kopholderen, men vi ved, at det er uansvarligt og usikkert. Telefonen må op i øjenhøjde. Senere samme dag var jeg på Instagram, og minsandten om der ikke i mit feed var en reklame for en særlig magnet, der kan fastholde telefonen på instrumentbrættet. Smart! Reklamen var filmet fra førersædet. Det var, som om vores samtale fra bilen blev genspillet på skærmen, nu med magnet. Tilfældigt? Tjoh, hvis det så bare var det eneste eksempel.

Nogle uger senere var jeg i Rema 1000 i Lumsås og købe ind til weekend i sommerhuset. Vi skulle have min datters veninde sovende, og jeg købte en Jordan-børnetandbørste af genanvendelig plastik, hvis hun nu havde glemt sin. Da jeg tilbage i sommerhuset lavede kaffe og tjekkede Instagram, kom der gudhjælpemig en reklame for præcis den tandbørste, jeg netop havde købt. Tilfældigt? Måske. Lidt sen reklame i hvert fald, da jeg allerede havde købt tandbørsten. Men et bizart sammentræf var det.

Hver torsdag spiser vi kage på redaktionen. For nylig havde en kollega bagt en vidunderlig cheesecake, der hurtigt forsvandt fra disken mellem os. Han sendte efter kageorgiet opskriften rundt på mail, og kan du gætte, hvad der skete dagen efter i mit Instagram-feed? Der kom såmænd en reklame for en kageopskrift fra Karolines Køkken. Hvilken kage? En cheesecake.

Sådanne tre oplevelser kan få konspirationsteorier til at folde sig ud: De lytter med, når jeg sidder i min bil. De ved, hvad jeg køber med mit dankort, for de har min bon fra supermarkedet. De læser med, når jeg får en kageopskrift på mailen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter