0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Appel fra Københavns Kommune: Vi har to affaldsproblemer, og vi behøver din hjælp

Reduceret kommunal drift betyder, at der er ekstra meget brug for, at alle hjælper til med at holde byen ren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Havneparken på Islands Brygge i København er et af de steder, hvor to-go-måltider tit resulterer i efterladt skrald.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter fem-seks uger med nødberedskab præger det bybilledet, at der ikke er nær så mange til at tømme affaldsspande og feje gader som normalt, fastslår Jakob Hjuler Tamsmark fra Teknik- og Miljøforvaltningen, der har ansvar for parker, kirkegårde og renhold i Københavns Kommune.​

Fyldte affaldskurve trænger til at blive tømt rundt omkring – ikke mindst i grønne områder hvor godt vejr har trukket mange hen

»Selv om langt de fleste borgere er bevidste om og gerne vil holde byen ren, trænger byen til en kærlig hånd. Man kan se mere affald, end vi normalt ville acceptere. Fyldte affaldskurve trænger til at blive tømt rundt omkring – ikke mindst i grønne områder hvor godt vejr har trukket mange hen«, siger han.

Der er især problemer på to områder, som får ham til at appellere til byens brugere:

Det ene problem er husholdningsaffald i offentlige affaldsspande. Lad det blive hjemme, hvor det hører til, og hvor renovationen kører som vanligt. Dels resulterer det i mere affald på gaderne, når poser med husholdningsaffald dumpes i offentlige kurve, dels øger det problemet med de fugle, der er flittige gæster i affaldskurvene.

Per Folkver
Foto: Per Folkver

Skrald med madrester tiltrækker blandt andet byens måger.

Det andet problem er takeawayaffald i gaderne. Tag emballagerne med hjem, når I har spist mad i en park, nede på havnen eller på nærmeste bænk. Det er ikke et ukendt fænomen med efterladt emballage, men der har været en klar stigning i det.

»Vi har en bøn om, at man husker at rydde op efter sig, når man har siddet og spist. Vi har over 5.000 affaldskurve i København, og hvis ingen i nærheden er tomme, så vær sød at tage skraldet med hjem og smid det i husstandens container«, siger enhedschef Jakob Hjuler Tamsmark fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Han forudser, at problemerne vil blive en udfordring hele sommeren, fordi færre borgere vil tage ud at rejse, og flere derfor vil søge ud i byrummet.

»Derfor glæder det mig ekstra meget, at jeg mange steder har lagt mærke til borgere, som på eget initiativ går tur med en affaldssnapper og sørger for at holde deres lokalområde rent. Det har været med til, at det hele ikke har udviklet sig så slemt, som vi kunne have frygtet. Byen er jo ikke druknet i affald«, siger Jakob Hjuler Tamsmark.