Da Carsten Brokopp 19. marts satte parkeringsbremsen på et Boeing 737-fly, var det med vemod. Han overvejede kort at sige noget i højtaleren til passagererne, men følte, at det ville være for upassende, så han lod være. Flyet havde været en tur i Stockholm og var nu tilbage på basen i Københavns Lufthavn.
»Det var en meget speciel dag. Jeg vidste, da jeg parkerede flyet, at det var alvor. Det er den hårdeste dag i hele forløbet, fordi jeg vidste, hvad klokken var slået«, siger Carsten Brokopp.
Flyet kan normalt have 189 passagerer om bord, men denne dag var det stort set tomt. Det samme var lufthavnsterminalerne. Butikkerne var lukket, og den normale støj af fodtrin og rullende kufferter var væk.
»Man kunne høre airconditionanlægget og sine egne skridt«, siger Carsten Brokopp.
Han har siden 2009 været ansat som pilot i Norwegians danske datterselskab og har fløjet til masser af destinationer i Europa, Mellemøsten og Afrika. Men coronakrisen forandrede hans hverdag.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her