0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Sarah Skarum: Hvem er det egentligt, der stopper dig?

Nogle gange findes de største begrænsninger inde i ens eget hoved (og andre gange er ens chef faktisk en idiot).

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er snart to år siden, jeg skiftede job, og det har været ret fornøjeligt, men også på mange måder lidt af et selvhjælpskursus, hvor jeg helt uden at bede om det opdagede knap så charmerende sider af mig selv.

Som for nylig, hvor jeg skrev to artikler på samme dag, som var dybt forskellige og i hver sin genre, men begge virkelig skægge at lave og – håber jeg – interessante at læse. De var meget anderledes end nogle af de ting, jeg skrev på min gamle avis, og da jeg ville prale med artiklerne på de sociale medier – jamen sådan en er jeg – gik det op for mig, at jeg for et år siden, hvor jeg nok stadigvæk var lidt sur, ville have skrevet, at »det havde jeg ikke fået lov til« der. Men at det måske i virkeligheden var rigtigere at skrive »fået mulighed for«. Og at forklaringen på, at jeg skrev, hvad jeg skrev dengang, ikke kun var, hvad mine gamle chefer syntes, jeg kunne, men også hvad jeg selv forestillede mig, at jeg kunne.

For jo jo, chefer stopper da en ned i en lille kasse, hvor man kan sidde, omgivet af deres ideer om, hvem man er, og hvad man passer til. Sådan nogle chefer har jeg bestemt haft, og nogle af dem var da objektivt set idioter. Men man indretter sig jo også nede i den lille kasse, sidder der og hygger sig, vænner sig til udsigten. Den er god og tryg, den kasse, og til sidst bliver man også utryg, når man bliver taget op.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts