0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Frygter du livet efter 50? Helle har godt nyt: Grundlæggende er det et fantastisk sted at være i livet

For 55-årige Helle Balslev er overgangsalderen ikke sorgfuld. Den følger bare med den del af livet, hun er i nu. Og som hun finder ret fantastisk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tor Birk Trads/Tor Birk Trads
Foto: Tor Birk Trads/Tor Birk Trads
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er 55 år, og jeg synes, det er en virkelig god tid i mit liv på mange måder. Jeg har nogle vigtige forpligtelser, samtidig med at jeg har tid med mig selv. Jeg har en oplevelse af at have en masse gode levede år med mig, som giver en styrke på stort set alle parametre«.

»Jeg kan sige uden tøven, at der ikke er noget, jeg savner. Selvfølgelig kan jeg mærke, at jeg bliver ældre, og der er ting, jeg ikke kan mere. Jeg har haft stor glæde af at løbe, det kan jeg ikke mere, fordi mine hofter ikke længere vil. Gennem nogle år forsøgte jeg at træne mig op, fordi jeg havde svært ved at acceptere det. Men jeg øvede mig i at sige højt: Jeg er ikke løber længere. Når man accepterer de ting, man ikke kan, kan man jo kaste sit krudt i at gøre noget andet«.

»Jeg gik i overgangsalderen, da jeg var 52, så jeg står stadig midt i den, men den fylder ikke meget i mit liv. Nogle gange banker den på med fuld hammer, når jeg får en hedetur, men sådan er det jo. Det kan man ikke ændre på, og jeg har valgt ikke at gå på opdagelse i, hvad man kunne gøre. Jeg tænker: Nå, men det er så der, vi er nu. Jeg ser pragmatisk på min krop, så gør den sådan nu, og så tager jeg den i hånden, så vi kan følges ad«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts