Det er en sen søndag aften i december, at jeg ringer og fortæller det. Jeg har besluttet at søge et ophold på et universitet i udlandet. Det er noget, min kone og jeg altid har drømt om; at rejse ud og bo i den store verden som familie. Samtidig er jeg nødt til at få batterierne ladet op, kan jeg mærke. Opholdet er ikke faldet på plads endnu, men hvis jeg skal fratræde på en ordentlig måde – og det vil jeg – så skal det siges nu. Selv om det er svært. Der bliver godt nok også stille i telefonen.
I de sidste 10 år har jeg og mine tre medstiftere bygget mediet Zetland op fra ingenting. Vi begyndte i en kælder, og jeg blev direktør, fordi jeg var den eneste, der kunne regne. Vi var fælles om en vision om at lave et nyt medie og tænke journalistik på en helt ny måde. For fem år siden besluttede vi, at vi måtte have investorer, hvis Zetland skulle vokse sig stor. Jeg vidste, at det udskød vores drøm om at rejse som familie. Når man fremlægger en forretningsplan, er det ligesom at love noget: Her er, hvad vi vil få til at ske, hvis I hjælper os i gang. Det løfte har altid fyldt meget for mig.
Som direktør var det min opgave at holde styr på økonomien. De følgende år var vi gennem tre investeringsrunder for at rejse flere penge. I de år vidste jeg på ethvert tidspunkt, præcis hvor mange penge, som stod på Zetlands konto. Kom der nogle millioner ind, var der ro på noget tid, men der gik aldrig ret mange måneder, før jeg skulle regne på, hvornår pengene risikerede at slippe op. Det er ikke unikt, det er en historie, alle iværksættere kan fortælle. Men det sled.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind