0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Turbokyllingen ross 803 har fået konkurrence af racen her, ranger gold, som vokser langsommere og har bedre dyrevelfærd.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dyreværnsorganisation: »Der er tale om en mindre revolution i dansk erhvervsliv​. Vi nærmer os nu et 'point of no return'«

Virksomhedernes fravalg af turbokyllinger giver bedre forhold for 12 millioner kyllinger om året, vurderer dyreværnsorganisation.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Joe & the Juice har meldt sig i rækken af virksomheder, der udfaser hurtigtvoksende kyllinger. Kæden har desuden tilsluttet sig det såkaldte European Chicken Commitment, som sikrer dyrene mere plads og lys.

»Kvalitet og gode råvarer er en del af vores dna, og det betyder blandt andet bedre dyrevelfærd«, siger personalechef Thomas Noroxe fra Joe & the Juice i en pressemeddelelse.

Der er tale om en mindre revolution i dansk erhvervsliv. Vi nærmer os nu et point of no return

Skiftet får indflydelse på over 150.000 kyllingers velfærd om året, men potentialet er langt større. Den danskbaserede cafékæde har 312 cafeer verden over og bliver den første med afdelinger i Østasien, som implementerer European Chicken Commitment. Det kan være med til at sætte en global standard.

»Joe & the Juice kan puste til gløderne for et bedre kyllingeliv i lande, der historisk ikke har haft så stor fokus på dyrevelfærd«, siger kommunikationschef Thorbjørn Schiønning fra dyreværnsorganisationen Anima.

Både danske og internationale dyreværnsorganisationer kritiserer brugen af kyllingeracen ross 308, hvis hurtige vækst øger risikoen for gangproblemer, sygdom og organfejl. I Danmark har en stribe virksomheder siden marts droppet eller indledt udfasning af de såkaldte turbokyllinger.

Dominoeffekt

»Vi ser en bevægelse for dyrevelfærd, vi ikke har set mage til siden udfasningen af buræg for nogle år siden. Der er tale om en mindre revolution i dansk erhvervsliv. Vi nærmer os nu et point of no return«, vurderer Thorbjørn Schiønning fra Anima.

En optælling viser, at 16 brands har ændret politik, så de fremover benytter kyllinger, der kan opnå 1 eller 2 statslige dyrevelfærdshjerter.

1 hjerte kræver langsommere voksende racer, mere plads, øget kontrol med skader og mindre transporttid. 2 hjerter kræver endnu mere plads og såkaldt miljøberigelse, f.eks. grovfoder, beskæftigelsesmateriale, adgang til frisk luft.

Meldinger fra nøglespillere giver grund til at tro, at tallet vokser yderligere i løbet af året

Følgende virksomheder bruger eller indfører kyllinger, der opnår 1 dyrevelfærdsmærke: Lidl, Aldi, Restaurant Bone’s, Jagger, Q8 og Comwell Hotels. Og disse bruger eller indfører kyllinger, der opnår to velfærdshjerter: 7-Eleven, Scandic Hotels, Espresso House, Café Vivaldi, Halifax, Letz Sushi, Lagkagehuset, Frijsenborg, KFC og Joe & The Juice.

»Det betyder bedre velfærd for mindst 12 millioner kyllinger årligt«, siger Thorbjørn Schiønning på baggrund af info fra kæderne og tilføjer, at »meldinger fra nøglespillere giver grund til at tro, at tallet vokser yderligere i løbet af året«.

Der produceres over 100 millioner kyllinger i Danmark om året. Cirka halvdelen går til danske forbrugere.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?