0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Sarah Skarum: Jeg ved godt, jeg er en af de heldige, men jeg MAGTER ikke endnu et nedlukket efterår

Sarah Skarums årshjul blev rettet op, da hun i juli sad på sin sædvanlige ø i Grækenland, som hun altid gør i juli. Nu ligner alting sig selv, sukkede hun af velbehag. Siden er smittettallene igen begyndt at stige, og det gør Sarah Skarum lidt mut.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I foråret vågnede jeg flere morgener op og tænkte, »hvad skal vi egentlig lave i påsken?«. Indtil det slog mig, at jamen for pokker, det havde jo været påske. Jeg havde bare ikke bemærket det, for påsken blev udvisket af coronanedlukningen, og pludselig var de stille dage, som jeg plejer at elske i påsken, hverdag i ugevis. Vi var hjemme alle dage, byen var stille alle dage, alt lignede hinanden.

Det gik op for mig, at selv om vores påske ikke plejer at være særlig actionpacked, måske en fodboldkamp, måske en aften på den lokale bar, en hel del lammekølle og et påskeæg til mig, plejer den at være en markør i foråret, så når den forsvandt, gik min indre kalender også i stykker. Jeg var konstant bagefter, foran, ukoordineret – og følte mig snydt, når jeg opdagede, at jamen hov, det havde været påske, pinse, min mands fødselsdag.

Men da vi i juli sad på havnen på den lille ø, hvor vi plejer at holde ferie og så færgen lægge til, som den plejer, og kaptajnen, som vi kalder ham, men han er nok bare en underordnet officer, dirigere trafikken, tjekke billetter og skrige »ella ella« – »kom kom« på græsk – var det, som om jeg indhentede mig selv. Året havde fået sin sædvanlige facon, juli var juli. Derfra går året på hæld for mig, langsomt driver vi frem mod tusmørke, lange nætter, vinteren og julen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce