Lykke Streton gik tur med en hund på stranden en dag i november i 2018.
»Det var en jagthund, og da den fik øje på en and i nogle rør, trak den meget hårdt i snoren. Det gav et ordentligt smæld i hånden«, fortæller hun.
Lykke Streton arbejder som massør, akupunktør og fodplejer, hvor hun bruger sine hænder dagligt.
»Jeg prøvede at kæmpe mig igennem med smertestillende piller, men det gik ikke efter et par uger efter uheldet«, fortæller hun.
Hænderne er et nødvendigt arbejdsredskab for Lykke Streton. Derfor betød et par operationer i hånden et en langvarrig sygemelding
Som selvstændig havde hun lavet en pensionsordning med livs- og sundhedsforsikring tilknyttet. Efter nogle undersøgelser på et privathospital blev hun opereret i hånden i januar 2019 og igen senere på foråret.
Det blev indledningen på en sygemelding, der har varet godt halvandet år. Nu i sommeren 2020 er hun stille og roligt på vej tilbage til arbejdslivet.
Lykke Streton er langtfra noget enkeltstående eksempel.
Flere lever med sygdom
En opgørelse fra et af landets største pensionsselskaber, Danica, som er baseret på cirka 300.000 kunder, viser, at hver tredje kvinde i løbet af sit arbejdsliv oplever en langvarig sygemelding på mere end tre måneder. Og hver femte mand oplever en tilsvarende lang sygemelding i løbet af arbejdsliv på 40-45 år.
»Det kan være en længerevarende sygemelding under en barsel, men det kan også være psykiske lidelser som for eksempel stress eller kræft, hjerte-kar-sygdomme og lignende, der er baggrunden for de lange sygemeldinger. Og det er i højere og højere grad psykiske lidelser, der udløser de lange sygemeldinger«, siger seniorøkonom Britt Ambjørn Christiansen fra Danica.
Der findes ikke landsdækkende undersøgelse af langvarigt sygefravær, men tallene understøttes af Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil fra 2017, som beskriver, at den stigende middellevetid betyder, at flere lever med langvarige og kroniske sygdomme.
»En stigende andel danskere må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med en eller flere langvarige sygdomme«, hedder det i sundhedsprofilen.
Sundhedsprofilen bygger på blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, som mere end 170.000 voksne danskere har besvaret. 37,5 procent af kvinderne angiver at have en eller flere langvarige sygdomme, eftervirkninger af skade, handikap eller anden langvarig lidelse. 33,7 procent af mændene angiver det samme.
En fraværsrapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2019 peger i samme retning: Det gennemsnitlige sygefravær er på 8,5 dage om året for en fuldtidsansat, men 39 procent af det samlede antal sygefraværsdage er koncentreret om sygeperioder på mere end 30 dage.
Økonomisk lussing
En langvarig sygemelding er ikke alene et afbræk i arbejdslivet, men kan sende den sygemeldte ud på en økonomisk nedtur.
»Jo længere tid din sygemelding varer, jo større er risikoen for, at du aldrig vender tilbage til arbejdslivet«, siger Britt Ambjørn Christiansen, der har lavet et par regnestykker om de økonomiske konsekvenser af langtidssygdom.
»Hvis man ikke har en forsikring ved tab af erhvervsevne, går der ikke længe, før man kommer til at mærke en væsentlig nedgang i sin indkomst. Ved en årsindkomst på 400.000 kroner falder din indkomst til under 60 procent af, hvad du normalt får i løn, når du kommer på sygedagpenge«, siger hun.
Tjener du 700.000 kroner om året, er det kun 33 procent af din løn, du får på sygedagpenge.
»Det har stor indflydelse på din situation, når din indkomst falder så meget: Kan du blive siddende i din bolig, kan du beholde bilen? Og så videre. Der er måske børn, som skal have mad og tøj. Har du en partner, hjælper det selvfølgelig, men er du alene, er du meget udsat økonomisk«, siger Britt Ambjørn Christiansen.
Helt grundlæggende dækker en forsikring ved tab af erhvervsevne, så længe den forsikrede ikke har genvundet sin erhvervsevne, og det kan sagtens være frem til pensionering eller død. Omtrent halvdelen af dem, som får dækket tab af erhvervsevne, er dog tilbage i arbejde efter cirka tre måneder.
Tilbage til 52-årige Lykke Streton. Hun er som tidligere nævnt forsikret ved tab af erhvervsevne og har i halvandet år fået udbetalinger ved siden af de offentlige ydelser.
»Det har betydet, at jeg ikke har haft så mange økonomiske bekymringer og har kunnet bruge kræfterne på at vende tilbage til arbejdslivet«, siger hun.
Lykke Streton er på vej tilbage til arbejdslivet efter et langt afbræk på grund af et par operationer i hånden.
Det skulle vise sig, at den vej blev længere end forventet. Undervejs i behandlingsforløbet blev det opdaget, at Lykke Streton også havde psykiske problemer. Hun blev henvist til psykiatrisk behandling, hvor hun fik konstateret adhd, som kan give problemer for eksempel med opmærksomhed og koncentration.
Diagnosen fik hun i en alder af 52 år, men ifølge hendes psykiater var der tale om medfødt adhd, som hun havde gået med ubehandlet hele livet.
»Der var lige pludselig nogle ting, som faldt på plads for mig. Jeg er altid blevet hurtigt socialt udmattet«, siger hun og giver et eksempel:
»Da jeg som ung gik i byen med mine veninder, blev jeg meget hurtigere træt og gik hjem længe før dem«.
Adhd’en er nu også under behandling.
Lykke Streton er i løbet af sin sygemelding flyttet fra Fyn til Dronninglund nord for Aalborg, hvor hun nu bor sammen med sin kæreste. Hun har indrettet klinik på førstesalen i deres bolig med en formidabel udsigt over marker og skov, og hun har siden april arbejdet godt ni timer om ugen, men får fortsat udbetalinger fra sin forsikring på grund af tab af erhvervsevne.
»Jeg er begyndt helt forfra et nyt sted i landet, men mine gamle kunder på Fyn har jo nok alligevel fundet andre løsninger. Jeg har jo været ude af spillet i mere end et år«, siger Lykke Streton, der foreløbig har 88 kunder i kartoteket.
»Jeg prøver at fordele dem, så jeg ikke får så mange hver dag. Ellers bliver jeg dødtræt«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter