0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Det handler at smide sit sociale liv i puljen, tage en for holdet og aflyse og græde af raseri

Når man altid har hørt, at man kan, hvad man vil, og at man er sin egen lykkes med, føles corona som at ramme en mur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Egentlig vidste jeg det godt. Vi har slækket lidt på rutinerne, glemt virus lidt. Vi havde planlagt flere arrangementer, så flere mennesker huskede måske ikke helt så manisk at vaske hænder og spritte hele tiden. Holdt ikke så emsigt afstand nede i supermarkedet. Tænkte, det går jo nok.

Man kunne også se det i smittetallene, der hele tiden de seneste uger tikkede op, op, op. Det var bare et spørgsmål om tid, før der igen blev strammet lidt til. For mange mødtes, for mange blev smittet.

Så da der mandag blev indkaldt til pressemøde, var jeg ikke overrasket. Træt og ærgerlig, men ikke overrasket. Jeg gik i gang med at aflyse de fleste sociale arrangementer. En middag med to andre par, vi ikke ses med til daglig. Vi skulle have været ude at spise, og bagefter have jeg tænkt, at vi kunne tage hjem til os og drikke et glas vin. Jeg ville også lave natmad. Der var noget vidunderligt 1980’er-agtigt over natmad. Men vi arbejder alle på hver vores store arbejdsplads. Vi skulle mødes på en restaurant, jeg blandt andet elsker, fordi der altid er en festlig stemning. Folk er unge, glade, og selv om bordene står, som de skal, kan jeg godt tvivle på, at der altid ville være en meter mellem mit ansigt og en fremmeds. Aflyst.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts