0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sidste år drømte Nina om at aflyse julen. I år kom corona

Sidste jul hang Nina Bjerre Toft i en klokkestreng for at nå alt juleriet, men i år ser hun frem til en højtid med mere nærvær og mindre stress.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Som mor til to drenge på seks og ni år plejede Nina Bjerre Toft og hendes mand at løbe spidsrod mellem diverse juleafslutninger og klippeklistrearrangementer. I år er kalenderen rømmet for sociale sammenkomster.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pakkekalender. Julefrokoster. Nissevenner. Kalenderlys. Gaveindkøb. Juleafslutninger i skolen, til spejder og svømning. Nissedagbog. Julestræstænding. Hjemmebag. Luciaoptog. Juledekorationer. Og æbleskiver i stride strømme.

Sidste jul var småbørnsmor Nina Bjerre Toft ved at blive kvalt i julestress, juleforventninger og juletraditioner, og det fik hende til at skrive et debatindlæg til denne avis med overskriften ’Jeg drømmer om at aflyse julen næste år, men hvordan gør man?’.

»Jeg holder faktisk af julen. Familien, der rykker sammen, og lysene i en ellers evig sort december. Men juleræset og forventningerne til juleengagementet i december måned i en almindelig børnefamilie dræber efterhånden enhver juleglæde«.

»Men nu orker jeg ikke mere. Jeg drømmer om at aflyse julen næste år. At ligge på en bountystrand med min familie, en kokosnød og ingen stress. Men måske nissen alligevel flytter med. Hvordan står man egentlig af juleræset?«, skrev Nina Bjerre Toft, der er uddannet antropolog og mor til to drenge på seks og ni år.

Så kom corona, og hun fik til overmål opfyldt sin drøm. For i år aflyses alt, hvad aflyses kan, så smitten ikke spredes.

Hvis pandemien kan interferere med julen, er der ingen grænser for, hvad den kan aflyse

Selv om pandemien er en kedelig grund til de nedlagte decemberplaner, glæder Nina Bjerre Toft sig til en julemåned med færre arrangementer, klokkeslæt og huskelister.

»Sidste år voksede det mig helt over hovedet. Jeg lavede ikke andet end at løbe rundt. Jeg kan egentlig godt lide julen, men alt det, der burde være hyggeligt, ender med at blive et kæmpe pres«, siger hun og fortsætter:

»Det er fint at kunne gentænke tingene i år. For os bliver den kommende jul én, hvor vi kun gør det allervigtigste. Og så rykker vi tættere sammen i vores lille familie, i stedet for at det hele skal være så udfarende. Bare sidde i sofaen og se julekalender med ungerne og kigge på julelys. I ro og fred. Det glæder jeg mig til«.

Kærkommen kattelem

Nina Bjerre Toft er langtfra den eneste, som ser frem til en mindre travl juletid. I en ny Megafon-måling, Politiken har fået lavet, erklærer hver fjerde sig enig i, at de glæder sig til en december med færre sociale arrangementer end normalt på grund af coronasituationen.

Det overrasker ikke Caroline Nyvang, der er traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek. Hun er slet ikke i tvivl om, at nogle vil føle det som en stor lettelse, at sociale arrangementer i alle december-weekenderne bliver aflyst.

»Corona bliver nok en kærkommen kattelem ud af den værste julestress for mange, men omvendt er det også en reminder om, at vi står midt i en krisetid, vi slet, slet ikke kender udfaldet af. Hvis pandemien kan interferere med julen, er der ingen grænser for, hvad den kan aflyse. Det vil ikke være en rar påmindelse. For vi ved ikke, hvornår det her stopper«, siger hun.

Måske det også kan blive status at være den, der melder fra, og som prioriterer tid og nærvær højere

Men imens særligt børnefamilierne drager et lettelsens suk over ikke at skulle klippeklistre og skrive nissedagbog, er traditionsforskeren bekymret for særligt en del af befolkningen.

De ældre.

Deres sociale kontakter er ofte få, og de vil derfor føle det »særligt svært«, hvis julebanko i pensionistklubben eller æbleskivespisning i familiens skød bliver aflyst.

»De synes formentlig, at 2020 har været et hårdt år, og nu er de måske bekymrede for, at julen helt forsvinder«.

I den sammenhæng vedstår Nina Bjerre Toft, at hendes julebrokkeri bunder i »luksusproblemer«.

»Det er nemt for mig at sige, at det bliver den jul, jeg længe har drømt om. For jeg har min lille familie. For ensomme og ældre kommer julen måske til at gøre endnu mere ondt og have store personlige konsekvenser«.

Julen er fuld af statussymboler

Men hvis Nina Bjerre Toft havde nået kvalmegrænsen for juleri, hvorfor så ikke bare sige nej? Fordi en stor del af arrangementerne handler om børnene, forklarer hun.

»Skal mine børn være dem, som kommer alene til fællesspisning, dem, hvor mor og far ikke gider hoppe i bassinet til svømmeklubbens juleafslutning, eller dem, hvor nissen ikke har lavet noget? Fordi det er ens børn, er det svært at sætte grænsen. For man vil ikke udelukke dem, og her er man så ekstremt følsom over for at skille sig ud«.

Når det gælder hende selv, har hun lettere ved at prioritere mellem perifere julefrokoster, julehygge med kollegerne eller andre arrangementer. Men alligevel bliver decemberdagene hurtigt et kapløb om at signalere, at man har overskud med overskud på.

»Sådan er det bare i vores samfund i dag. Hvem skulle dog være den forælder, der i skolenissens dagbog på vegne af sine børn skrev, at familien fik frysepizza og så Netflix? Eller tænk om man var den med overskud, som selv bagte rugbrødet til julebuffeten? Nisselegen på jobbet handler også om at være mest opfindsom, drilsk og kreativ. Der er så mange måder at positionere sig på og så meget status at høste, at det kvæler juleglæden«, siger hun og tilføjer:

»Måske det også kan blive status at være den, der melder fra, og som prioriterer tid og nærvær højere?«.