0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uden for kontortid: Jeg troede, at gaver ikke betød noget for mig mere. Hvor tog jeg fejl

Selv om man har råd til at købe, hvad man mangler, kan man stadig have brug for at få gaver.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En stor isspand, selv om jeg har en lille, og et termometer, der kan måle, hvor varm olie er, var, hvad jeg kunne svinge mig op til at tænke, at jeg ønskede mig, da jeg for nogle uger siden begyndte at tænke på at skrive en ønskeseddel.

Min steddatter grinede ad mig. Hun ønsker sig massevis af ting, som hun både mangler, drømmer om og ikke selv har råd til. Jeg kan godt huske fornemmelsen af virkelig, virkelig at ønske sig noget, suget i maven, når man håbede på at få det, fornemmelsen af at åbne en pakke og indeni messe: »gid det er det, gid det er det«, glæden, når det viste sig, at man faktisk havde fået lige præcis den ting, man ønskede sig.

Men det er gået over, har jeg ment flere gange de senere år. Jeg mangler ikke rigtig noget, og hvis jeg virkelig mangler det, har jeg råd til at købe det selv, når jeg kommer i tanke om det. Hvem gider vente til december, hvis man mangler en badekåbe i oktober?

Min mand og jeg har aftalt at give hinanden en tur til Athen i foråret, hvis – nej, når! – verden åbner igen. Min søster og jeg vil gå ud at spise sammen i stedet for at give hinanden porcelæn, som vi plejer. Fordi det føles rigtigere at være sammen end at få ting.

Måske er det bare sådan, at gaver holder op med at betyde noget, når man bliver tilpas gammel, har jeg tænkt.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter