0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Min læge var mægtig munter og sagde: »Det kan også være slidgigt, det ved man aldrig«

En smerte i hånden sender tankerne tilbage til det super markedsjob, der udløste livets første seneskedehindebetændelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg græder lidt for tiden, når jeg børster tænder. Jeg har ondt i min højre tommelfinger, især når jeg griber fat om ting. Børster tænder, tager tøj på, åbner døre. Heldigvis gør det ikke ondt at skrive på et tastatur, så jeg kan stadig tænke her på linjerne.

Seneskedehindebetændelse, tror jeg. Sådan føles det, og selv om min læge var mægtig munter og sagde: »Det kan også være slidgigt, det ved man aldrig«, blev vi enige om, at jeg tager et par uger, hvor jeg skåner hånden og ser, om det hjælper, før vi gør mere. Jeg har købt en skinne, holder armen i ro og hader også denne del af hjemmekontoret, som jeg tror har udløst det, selv om jeg har forsøgt alt, hvad jeg kunne, for at sidde ordentligt.

Jeg kender godt smerten. Jeg havde den samme, da jeg nogle måneder for mange år siden, det allerførste år, jeg boede i København, var kassedame i et supermarked på Østerbro, der for længst er lukket. Dengang gik jeg med det længe. Til sidst vågnede jeg af smerte, når jeg vendte mig. Det gik over, da min far sendte mig til fysioterapeut hjemme i den by, jeg kommer fra. Massage og øvelser.

Jeg havde egentligt glemt det. Hvordan det føltes, hvor ondt det gjorde, hvor lille man bliver, når man ikke rigtig kan bruge sin hånd. Hvor lille verden bliver, og hvor uoverskueligt alting er. Hvordan man pludselig får brug for at blive passet på og hjulpet. Hvor svært det er. Også at være sårbar.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter