0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sarah Skarum: Forhåbentlig er dette den sidste sære påske, vi skal igennem hver for sig

Corona har gjort det tydeligt, at højtiderne også giver hverdagene værdi, skriver Sarah Skarum i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sidste forår vågnede jeg flere morgener og tænkte, hvad skal vi mon lave i påsken, mens jeg stadig lå under dynen, i den bløde tilstand midt mellem drøm og virkelighed, lige før søvnen slipper kroppen helt. Jeg vågnede glad, forventningsfuld med udsigt til fem dage fulde af muligheder.

Indtil virkeligheden ramte mig. Det havde været påske. For uger flere siden. Men jeg havde ikke mærket det, for påsken forsvandt i alle de dage af enshed, som jeg levede i. Coronas skygge gjorde alting mørkt og gråt, jeg var bekymret hele tiden sidste forår. Jeg kunne ikke læse bøger, ikke se spændende film, bare dårlige serier og strikke endnu flere sokker.

Påsken forsvandt, fordi alt det, der er påske for mig, ikke fandtes. Vi plejer at gå til fodbold. Er man heldig, er der flere kampe. Måske en i Farum, hvor man kan tage toget op i god tid og gå på Tante Maren, en restaurant i et bindingsværkshus, og spise frokost, få en stor fadøl og overveje, om man kan spise en mad mere.

Påsken plejer at være dage, hvor man kan drive rundt i et tomt København, hvor alle dem, der har sommerhuse eller familie i Jylland, er rejst ud. Gaderne plejer at være tomme, der er huller i rækkerne af parkerede biler. Påske plejer at være bløde dage med tid til at sidde i sofaen og en skål med påskeæg inden for rækkevidde.

Men fodbold var aflyst, København havde været underligt øde i dagevis, og jeg havde siddet i sofaen, blød og sløv, og spist chokolade i flere uger, da vi nåede til skærtorsdag.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter