Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DONATION. Hvert år smides 3.000 befrugtede æg ud på landets fertilitetsklinikker. Æggene kan måske i fremtiden doneres til ufrivilligt barnløse.
Foto: JOACHIM ADRIAN

DONATION. Hvert år smides 3.000 befrugtede æg ud på landets fertilitetsklinikker. Æggene kan måske i fremtiden doneres til ufrivilligt barnløse.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fertilitetsklinikker smider befrugtede æg ud, der kan bruges til barnløse

Mens politikere og medlemmer af Etisk Råd diskuterer dobbeltdonation, smider de på landets fertilitetsklinikker årligt omkring 3.000 befrugtede æg ud.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

10.000 befrugtede æg nedfryses hvert år på landets fertilitetsklinikker. En tredjedel af disse smides dog ud, da æggene overskrider den tidsgrænse på fem år, som æggene i henhold til loven må være nedfrosset i.

Ufrivillig barnløshed blev i 2014 erklæret en folkesygdom af WHO, og ventelisten til ægdonation er lang på de danske fertilitetsklinikker. Derfor er det et paradoks, når klinikkerne hvert år kasserer omkring 3.000 befrugtede æg, mener fertilitetslæger.

»På fertilitetsklinikkerne har vi jo i forvejen den problematik, at vi hvert år smider omkring 3.000 befrugtede æg ud, når vi ved, at der er par, som gerne vil donere deres nedfrosne befrugtede æg, og at der står mange mennesker, der gerne vil modtage«, siger professor og fertilitetslæge ved Hvidovre Hospital Anja Pinborg.

»Det kan godt undre mig, at vi hvert år smider så mange befrugtede æg i stedet for at donere dem«.

I Danmark siger loven om kunstig befrugtning, at mindst én af de kommende forældre skal være genetisk beslægtede med barnet. Men debatten omkring, hvorvidt dobbeltdonation skal være tilladt i Danmark, er efter opfordring fra Folketingets sundhedsordfører nu atter til debat.

LÆS OGSÅ:

Ingen grund til at smide æg ud

Anja Pinborg påpeger, at muligheden for dobbeltdonation, hvor både sæd og æg doneres, også giver mulighed for embryodonation, hvor et par donerer et befrugtet æg, der er i overskud efter en fertilitetsbehandling, til et andet par eller en kvinde. Denne donationsmulighed vil reducere antallet af befrugtede æg, der hvert år kasseres på klinikkerne.

Klinikchef ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik Søren Ziebe er enig og undrer sig over, hvorfor de æg, der smides ud, ikke må blive doneret i stedet for:

»Det kan godt undre mig, at vi hvert år smider så mange befrugtede æg ud i stedet for at donere dem. Den kvinde, æggene kommer fra, må gerne bære æggene, føde og så adoptere barnet væk, men hun må ikke give det befrugtede æg væk. Det er der et klart paradoks i«, siger han.

Søren Ziebe vil dog gerne holde sig uden for den debat, der lige nu verserer omkring, hvorvidt reglerne om dobbeltdonation skal lempes, da han mener, den beror på følelser og holdninger og ikke faglighed.

GRAFIK:

Biologisk forbindelse eller ej

Hos Etisk Råd har de endnu ikke behandlet spørgsmålet, men formanden for rådet, Gorm Greisen, frygter, at dobbeltdonationen vil medføre en »'varegørelse' af både børn og graviditet«, siger han til Ritzau.

Ifølge Anja Pinborg vil den problematik ikke forøges ved tilladelsen af dobbeltdonation:

»Problematikken omkring, hvorvidt graviditet bliver en vare, er jo allerede den risiko, man har, når man laver sæd- og ægdonation. Jeg synes, at den frygt er lidt irrationel. For det første har vi så få ægdonorer i Danmark og for det andet, tror jeg på, at Danmark er i stand til at sætte nogle fornuftige, lovmæssige rammer omkring donationerne, hvilket vi allerede gør, når det kommer til sæd- og ægdonation«, siger hun.

Medlem af Etisk Råd Christian Borrisholt Steen mener, at man skal holde fast i, at der skal være en biologisk forbindelse til mindst en af forældrene til barnet. Samtidig mener han, at det kan være en glidebane hen mod rugemoderskab, der ifølge ham, vil reducere kvinden til en beholder for andres behov. Dog udelukker han ikke, at det kan være relevant at se nærmere på de nuværende regler:

»Jeg er ikke totalt afvisende overfor at kigge på reglerne, for eksempel i tilfælde med lesbiske par. Her er der jo stadig biologisk forbindelse, og her kan det godt give mening«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

:

Barnet skal kende sit ophav

»Det er vigtigt for mig, at man kigger på barnets tarv. Man kan ikke sammenligne det hundrede procent, men man kan jo for eksempel se, at adoptivbørn ofte har en trang til at kende deres ophav«, siger Christian Borrisholt Steen fra Etisk Råd.

»Jeg er ikke totalt afvisende overfor at kigge på reglerne, for eksempel i tilfælde med lesbiske par«.

Lilian Bondo, der også er medlem af Etisk Råd, mener derimod, at dobbeltdonation skal være muligt:

»Jeg har hele tiden ment, at dobbeltdonation burde være muligt, og det mener jeg stadig. Vi tillader i forvejen, at man kan donere æg, så jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skal være tilladt med dobbeltdonation. Men vi har en åben diskussion foran os, og der vil jeg selvfølgelig lytte til alle argumenter for og imod«, siger hun og forsætter:

»For mig er det vigtigste, at barnet føler sig elsket af sin familie. Og så skal man være sikker på, at forældrene fortæller børnene om deres ophav. Hvis man slet ikke kan genkende sig selv i sine forældre, så kan det sammenlignes med adoptivbørn, der føler sig rodløse, og det er ikke godt«, understreger hun.

GUIDE:

Klinikchef ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik Søren Ziebe mener, at det er vigtigt, man sætter sig nøje ind i tingene, når man diskutere dobbeltdonation og barnets behov for at kende sit ophav:

»Jeg vil opfordre til, at man ikke kun bruger programmer som Sporløst som dokumentation for, at det er meget vigtigt at kende sit genetiske ophav. Verden er meget mere nuanceret end det, et eksempel er de mange adoptioner som er meget vellykkede«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det afgørende er, at vi vil kunne hjælpe mennesker, der ellers ikke har mulighed for at få børn«.

Anja Pinborg, professor og fertilitetslæge ved Hvidovre Hospital, er enig med Søren Ziebe og understreger, at internationale undersøgelser har vist, at donorbørn klarer sig mindst lige så godt som børn, der har en genetisk forbindelse til sine forældre.

»Det afgørende er, at vi vil kunne hjælpe mennesker, der ellers ikke har mulighed for at få børn. Debatten om, hvorvidt der skal være et genetisk ophav, bliver for mig en følelsesmæssig pseudodebat. Det er vanskeligt at finde holdbare argumenter, der taler imod dobbeltdonation, uden samtidig at tale imod æg- og sæddonation, som har været lovligt i mange år i Danmark«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden