Staten og monopolet tager det meste

Når forbrugeren får sin elregning, er det kun 14 procent af beløbet, som er prisen på strømmen.

Den betaler en typisk dansk husstand 1.227 kroner om året for. Når regningen alligevel løber op i 9.115 kroner på et år, er det først og fremmest, fordi staten kræver moms og afgifter for mere end 6.000 kroner.

Endelig skal det elselskab, der driver elnettet, også have sin betaling. For den typiske forbruger udgør den del af regningen 1.352 kroner eller 15 procent.

Det betyder også, at det kun er en ganske lille del af regningen, som forbrugerne kan forsøge at bringe ned ved at skifte elleverandør. Det frie valg på elområdet er nemlig begrænset til de 14 procent af regningen, som udgøres af selve leverancen af strøm.

For at styrke konkurrencen og gøre det let for forbrugerne at vælge et andet elselskab har Energistyrelsen oprettet hjemmesiden elpris.dk, hvor forbrugerne kan gå ind og se, hvad de kan spare ved at skifte fra deres nuværende til et billigere elselskab.

Et opslag i november 2016 viser, at det billigste selskab kan forsyne den typiske husstand med strøm for omkring 9.000 kroner om året. Den dyreste leverandør tager omkring 12.000 kroner for samme vare. Så hvis en forbruger er strandet hos et dyrt selskab, er der penge at spare.

Den lille besparelse – og den store

De fleste forbrugere ligger dog på den gennemsnitlige pris, og da vil den maksimale besparelse ligge på omkring 200 kroner ved at skifte selskab. Det er da også den tommelfingerregel, som både Dansk Energi og De Frie Energiselskaber anvender.

»Vi har derfor valgt, at vi ikke bruger så meget tid på at tale om den lille besparelse på den lille del af regningen. Vi vil hellere tale med forbrugerne om besparelsen på den store regning«, siger Anders Milgaard, der er formand for De Frie Energiselskaber og direktør i selskabet Modstrøm, der som strømsælger ligger i den billige ende af skalaen.

»Men vi arbejder mere med at hjælpe med energibesparelser. Kan vi hjælpe en kunde til at spare 10 procent af sit forbrug af både el, vand og varme, kan det blive til virkelig mange penge«.

Det er nemt at skifte mellem de 40 forskellige elselskaber, som man kan finde på elpris.dk, skriver brancheorganisationen Dansk Energi på sin hjemmeside. Organisationen har også en række gode råd til forbrugere, der ønsker at spare på elregningen.

Forbrugerne skal først finde ud af, hvor stort elforbruget er. Ved at gå ind på elpris.dk kan man sammenligne tilbuddene fra de mange selskaber. Forbrugerne kan efter temperament og lyst vælge at få el leveret til fast pris eller til en pris, der varierer. Endelig har en række selskaber særlige introduktionstilbud for at lokke kunder til.

Elprisen er steget

Den samlede elpris for den typiske husstand med et forbrug på 4.000 kilowatttimer om året er steget fra 7.985 kroner i 2004 til 9.115 kroner i 2015 målt i faste inflationsrensede priser.

Det var ellers ikke meningen, da daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) i 2004 indgik en aftale med branchen om, at elselskaberne også skulle have lov til at tjene penge på deres monopolforretning – levering af strøm gennem elnettet. Priserne måtte ikke stige, men skulle sænkes gennem effektiviseringskrav.

Elnetselskaberne har da også sænket omkostningerne med omkring 800 millioner kroner, men da selskaberne samtidig har fået lov til at hæve priserne, fordi de har haft udgifter til at grave kabler ned, er prisen for eldistributionen steget fra 1.124 kroner til 1.352 kroner for den typiske husstand.

Staten har også skruet op for afgifterne, og det eneste område, hvor priserne er faldet, er der, hvor selskaberne har fået konkurrence, nemlig på selve handlen med strøm. Den del, der udgør 14 procent af regningen.

Hvis forbrugerne er utilfredse med den store del af regningen – den, som staten udskriver – kan de kun påvirke det ved at vælge nogle andre til Folketinget. Og er de utilfredse med, at selskaberne har skruet prisen for at distribuere strømmen i nettet op, kan de møde op og stemme eller lade sig vælge på de forbrugerejede selskabers generalforsamlinger.