0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mio står på bredskærmsbølgen

Nye modeller vælter frem hos Mio. De bliver billigere ved hvert generationsskifte, men ikke helt fri for dumme småfejl.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Godt skærmbillede på den nye Mio. Fartvisningen nede til venstre er dog som regel ikke til at stole på. Foto: Peter Hove Olesen

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er fart på hos Mio. En GPS-model fra det belgiske firma er efterhånden nede på en levetid på 8-9 måneder, så er afløseren klar. Men det skal forbrugerne ikke være så kede af, for prisen synes at falde ved hvert modelskifte – og apparatet kan mere og mere.

For halvandet år siden kostede Mio 269 med europakort 4.000 kroner – nu koster modellen C 520 omkring 3.000 kroner og er på de fleste områder et langt bedre apparat. Her prøver vi C 520 T – ’T’ for TMC, der kan advare mod trafikkøer, men systemet er endnu ikke ret godt udbygget i Danmark.


Mio er også stået på bølgen med de store, brede skærme, men tykkelsen på apparatet er holdt på 20 millimeter, så det kan fint ligge i en skjortelomme, hvis det skal med på en bytur.

Kortet er tydeligt og let at aflæse, og efter behag kan apparatet levere en liste ude til højre med afstande til de kommende manøvrer eller en oversigt over såkaldte ’interessepunkter’ på ruten, f.eks. benzinstationer. Et enkelt svipser: Den pil, der viser næste manøvre, er mørkeblå på sort baggrund, og der er mildest talt ikke meget kontrast. Derfor kan pilen være svær at se – Mio kunne f.eks. kigge på sin egen ’stenalder’-model, 269 fra 2006, hvor pilen er orange, og dermed meget lettere at få øje på.

Apparatet er også hurtig med en ny beregning, hvis man misser en afkørsel på en motorvej. Indtastning af adresser går problemfrit, men en af de mere avancerede funktioner er lidt svær at finde frem til: nemlig den form for ruteberegning, hvor den rejsende befinder sig i by A, men gerne vil have simuleret en rute fra by B til by C. Det kan lade sig gøre, men kun ret besværligt. Og i hvert fald er denne funktion mere elegant løst af rivalen TomTom.

Endelig er den trykfølsomme Mio-skærm nogle gange lidt træg til at reagere på kommandoerne.

Og så en gammel, velkendt fejl hos Mio. Et lille ikon på skærmen viser gældende fartgrænse, og det fungerer også fint på motorvej, hvor der korrekt skiftes mellem 110 og 130 km/t. Men flere steder rundt om i København var denne funktion totalt utroværdig – f.eks. på Strandvejen, hvor der kom skiftende meldinger om fartgrænser på 50, 60, 70 og 80 km/t. Dog sjældent, så det hang sammen med virkeligheden.

Stor ros derimod til holderen. Den er ganske vist lidt klodset at se på, men den sidder urokkeligt og rystefrit fast på forruden, og det er uhyre let at klipse apparatet af og på.

Altså et velfungerende GPS-apparat, som dog lider lidt under, at nogle af funktionerne er lidt svært tilgængelige.


Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere