0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En ny lille svensker

Den ny udgave af Volvo S40 er krøbet lidt i størrelsen, mens prisen er vokset. I forhold til forgængeren har køreegenskaberne fået et løft.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mindre og dyrere end forgængeren. Det er den ultrakorte beskrivelse af den nye udgave af Volvo S40, der kommer til Danmark lige efter årsskiftet. Det kunne lyde som temmelig håbløse udsigter for den mindste Volvomodel, som i sin nuværende udgave var en af de mest solgte biler i Danmark i 2003 - nok mest fordi den kunne fås med nogle udstyrspakker til ren røverpris.

Men ejerskabet af den nye Volvo S40 vil i første omgang starte ved cirka 380.000 kroner - mod cirka 235.000 kroner for den nuværende model. Nu starter Volvo også udelukkende med nogle af de største motorer på programmet, og først om et lille år kommer grundmodellen af den nye S40 med mindste motor på 1,6 liter/100 hk til en pris på cirka 300.000 kroner.

Dansk look
Danskere kan være stolte af, at danske designere har leveret en del af inspirationen til den nye S40. Volvo nævner Arne Jacobsens stole og fjernbetjeningen til et B&O-fjernsyn som noget af det, designere har skævet til. Det er især synligt i den nyskabende midterkonsol, en bueformet konstruktion, der kun optager minimal plads. Omme bag ved midterkonsollen er der således blevet plads til et lille småtingsrum.

En finesse: I mørke er konsollen badet i et svagt lys fra en lampe oppe i loftet, og det skulle gøre det nemmere at finde frem til de rigtige knapper. Det er utvivlsomt den slags detaljer, der er med til at gøre Volvoen til en så dyr bil. Der er heller ikke sparet på sikkerhedsudstyret: seks airbags, ESP-system (som Volvo kalder DSTC) samt en meget avanceret opbygning af selve bilens struktur, som skal give øget beskyttelse ved en kollision. I hvert fald ifølge Volvo selv.

Desuden har den nye Volvo S40 selealarm på alle fem pladser, så ethvert forsøg på at køre af sted med en ikkespændt sele vil blive ledsaget af en irriterende biplyd, som det er umuligt at overhøre. Vi har prøvet den nye Volvo S40 i to udgaver i området omkring Malaga i Sydspanien: begge med femcylindret motor, den ene på 2,4 liter/170 hk, den anden på 2,5 liter, som med turbohjælp yder 220 hk. Begge motorer leverer et overlegent kraftoverskud, og især den store turbomotor er imponerende lydsvag også ved høje hastigheder.

Velkørende
Den gamle S40 blev aldrig berømmet for sine køreegenskaber, men her har den nye model fået et mærkbart løft. Sandsynligvis fordi den nu deler undervogn med Mazda 3 og Ford Focus C-Max, som begge har fået ros for at være meget velkørende biler.

Den gamle S40 havde et dødt og uinspirerende styretøj, mens der er langt mere føling med tingene i den nye model. Testbilerne kørte på temmelig bastante dæk og fælge, men leverede alligevel en fin komfort kombineret med en passende fasthed.

Den nye Volvo S40 er fem centimeter kortere end forgængeren, men er samtidig blevet lidt højere og bredere. Volvo siger selv, at kabinen nu er mere rummelig, men det går nu noget trangt til på bagsædet. Langbenede personer får problemer med at få plads til både hoved og ben på bagsædet, selv om Volvo har lavet en slags udhuling af forsædernes ryglæn for at skabe lidt ekstra plads. Alligevel nydes Volvo S40 absolut bedst fra forsæderne.

På dette tidspunkt vil Volvokendere spørge »Hvad med V40?« - altså stationcarmodellen, som hidtil har tegnet sig for den største del af salget af den mindste Volvo. Vi ved kun så meget, at den skifter navn til V50 og stadig vil være en regulær stationcar uden alt for mange foldesæder. Vi tør også godt gætte på, at det nok bliver endnu en slat dyrere end S40, som den vil dele teknik og udstyr med. Og så er den i Danmark til foråret.


Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere