0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nichebiler får en ny chance

Nyt forsøg på at skabe lidt opmærksomhed omkring tyske Smart og russiske Lada.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Smart til ca. 150.000 kr. er den mindste bil i Danmark. - Foto: Finn Frandsen

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Biler kan næsten ikke være mere forskellige end disse to. Smart, der kan fås fra 150.000 kr., er en mikrobil på kun 2,50 meter, men den har en meget stiv opbygning og byder derfor alligevel på stort set samme sikkerhed som biler i VW Polo-klassen.

Lada er en meget større bil med en længde på 4,26 meter, og den har ikke skyggen af moderne sikkerhedsdetaljer, men til gengæld koster billigste firedørs udgave kun ca. 111.000 kr.

Smart fra Sverige
Efter tre år med uofficiel import af Smart til Danmark får den nu sin trekvartofficielle debut. Det var Porsche Centrum i Køge, der så et marked i at at bringe lettere brugte Smart-biler til Danmark, men nu har den autoriserede Mercedes-forhandler i Herlev taget stafetten op, og det ventes, at Mercedes-Benz i Danmark starter en egentlig import.

Firmaet har i første omgang hjemført ni fabriksnye eksemplarer fra Sverige, og billigste model på lager til 150.000 kr. er en benzinmodel med 45 hk. Dyreste model er en cabriolet til 235.000 kr.

Alle modeller har en motor på 0,6 liter, og største fortrin ved Smart er dens fortrinlige brændstoføkonomi. Dieseludgaven har et normforbrug på 29,4 km/l, og dermed er den meget tæt på VW Lupo 3L, der klarer op til 33 km/l.

»I modsætning til Lupoen er Smart et udpræget bykøretøj. I byen går den endda lidt længere på literen end på landevej«, siger salgskonsulent Thomas Jensen, der har hentet bilerne til Danmark.

Smart fås i næsten utallige kombinationer af udstyr og farver, og den bygges både med fast tag og som cabriolet. På hjemmesiden www.smart.com gives der et overblik over mulighederne.

Her i startfasen er Mercedes i Herlev ikke i stand til at yde service på bilerne. »Jo, vi kan godt finde ud af at skifte en pære, men alle egentlige servicearbejder skal indtil videre foretages hos den svenske Smart-forhandler i Malmø«, siger Thomas Jensen.

Russerne kommer
Lada var for godt 20 år siden et af de mest solgte bilmærker i Danmark, men den seneste halve snes år har der været meget stille om denne firhjulede russer. Et par tyskejede importfirmaer har de seneste år forsøgt at banke lidt liv i Lada igen, men det er kun de færreste, der har opdaget det.

Nu er importen overtaget af Nic. Christiansen-koncernen i Kolding, der bl.a. har BMW og Hyundai på programmet. Direktør Jørgen Hansen styrer relanceringen, og han ved, hvad han har med at gøre, da han også arbejdede med Lada fra 1976 til 1989.

Ladas største trumfkort er prisen. Billigste model koster 111.000 kr. og topmodellen, en stationcar med en 16-ventilet motor på 1,5 liter og 91 hk, koster 123.000 kr. Desuden fås firehjulstrækkeren Niva, også til ca. 123.000 kr. på hvide plader.

Bilerne har hverken ABS-bremser eller airbags, og det ville Jørgen Hansen gerne ændre på.

»Var der dog bare nogle EU-krav på vej om disse ting, så kunne vi lægge pres på fabrikken. Sidste år havde de 'break-even' (det løb rundt, red.), og de forventer at tjene penge i år, så vi kan håbe på, at der er en opgradering af bilerne på vej«, siger Jørgen Hansen.

Lada satser på at få 40-50 forhandlere i Danmark. Nogle af dem sælger i forvejen f.eks. Hyundai eller Seat, mens andre er helt små forretninger med kun to-tre ansatte og ikke andet end Lada på hylderne. Sidste år blev der solgt 39 nye Ladaer i Danmark.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere