0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kultmaskine på hjemmebane

Hvert år håndbygges 25.000 eksemplarer af Royal Enfield-maskinen, der har været stort set uændret i årtier. Vi har prøvet maskinen i Indien, men den sælges også i Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ud over de hellige køer, sadhuerne og kvinder i farvestrålende sarier er Enfield-motorcyklen med dens adstadige buf-buf-buf-lyd noget af dét, mange bedst husker fra Indien.

Inden Royal Enfield i 1970 stoppede MC-produktionen, havde briterne nået at sælge dele af produktionsapparatet til Indien, hvor man nu årligt håndbygger over 25.000 maskiner. Siden 1955 har udviklingsarbejdet indskrænket sig til et 12 volts el-anlæg og nye kontakter på styret.

Netop på grund af Enfieldens rustikke kvaliteter er der de senere år opstået så megen kult, at den de sidste par år også er forhandlet herhjemme. Maskinen, vi har lånt, stammer dog fra Peter & Friends - www.classic-bike- india.de - i Goa.

Fra sin mægtige villa, der er en slags Club Meditèrrané og Christiania i mini- format, arrangerer den karismatiske tysker Peter Dos Santos løbende MC- ekspeditioner i Sydindien og Himalaya.

Den testede Bullet 500 med 1.740 miles på tælleren havde netop været Sydindien rundt, da jeg overtog den. På sine Himalaya-ture er Peter i øvrigt ikke bleg for at tage bikerne med over Khardungla-passet, der i fem-seks kilometers højde er den højeste farbare vej i verden.

Komfort: Man skal ikke sætte sig til rette i sadlen på en Enfield Bullet, før man har startet den. Man sidder nemlig alt for godt og komfortabelt - gælder også bagpassageren - til, at man herefter kan tage udfordringen med at få den i gang. Trods 30 graders varme skal en Bullet startes med fuld choker.

Man aktiverer tændingen, trækker dekompressions-knappen for med kick- starteren at bringe det store stempel mod top - og træder så en ekstra gang.
Pludselig lyder der en liflig blupren fra den encylindrede motor med ekstrem slaglængde. Tomgangshastigheden er næppe højere end 700 omdrejninger/minuttet. Efter med højre fod at have vippet cyklen op i første gear, gælder det nu om at give den så meget gas, at den ikke dør ud. Giver man den for meget gas, dør den under alle omstændigheder.

Når den først er i gang, er det gode træk og det slaskede firetrins gearskifte det første, man lægger mærke til.

Jeg skal ikke udelukke, at det startbesvær, jeg oplevede, har rod i den elendige indiske benzin. Grundet chokpriser på 30 rupies - seks kr. - literen blander folk alt muligt i for at strække benzin. På et tidspunkt blev benzintanken i Calangute, Goa, tvangslukket, efter at myndighederne ikke havde været i stand til at identificere det solgte som benzin.

Teknik: Royal Enfield Bullet 500 er så oldnordisk, at dens særlige kendetegn som stødstænger til topventilerne, olieledninger liggende ude på motoren, separat gearkasse, polerede dæksler, egerhjul og tromlebremser, næsten er en sensation i sig selv.

I forlængelse af at Royal Enfield i 1950erne var nogle af de første med teleskopdæmpet baghjulsaffjedring viste Bulleten sig gennem en velafstemt affjedring glimrende til at absorbere de mange huller og ujævnheder som karakteriserer vejene rundt om i Goa.

Ros skal lyde til hornet, der har stor betydning i Indien, hvor fodgængere og hellige køer kan finde på at vade ud foran én, hvis man ikke forinden har givet lyd fra sig.
De mest uforudsigelige trafikanter er dog de fortrinsvis tyske og israelske techno-hippier, der også foretrækker Enfield. Goas læger behandler årligt en del Anjuna-accidents. Ikke så sjældent spiller stoffer, dumdristighed og manglende styrthjelm ind. Sidste år døde 15 turister på denne konto.

Køreegenskaber: For at køre stærkt skal man have gode bremser, og gode bremser har Enfielden ikke. Men da den med en estimeret tophastighed på 125 km/t heller ikke kan siges at kunne køre stærkt, rækker tromlebremserne akkurat. Skønt den ikke giver præcis feedback på underlaget er der fin-fin balance i cyklen, og man bliver hurtigt lun på dens rustikke charme.

Det store drejningsmoment og den rolige motorgang forårsaget af et massivt svinghjul er en stor behagelighed ved langsom bykørsel eller når det pludselig går op ad bakke. Derimod er gasresponsen og motorbremsen ikke noget at skrive hjem om. Ved energisk kørsel udvikler Bulleten en del vibrationer, der dog er så grove, at jeg mere er tilbøjelig til at opfatte dem som udtryk for livlig pulseren og fremdrift end som en egentlig gene.

Konklusion: Med en pris på 55.995 kr. er Royal Enfield Bullet 500 dark horse i forhold til markedets mindste cruisere, der motormæssigt kan have svært ved udtrykke essensen af hele cruiser-idéen: nemlig kombinationen af afslappet råstyrke og den fede lyd. Hos Royal Enfield er lyden sonor, dæmpet og blubrende. Manglende produktudvikling og en finish mere præget af det håndgjorte end et samlebånd med emsig kvalitetskontrol gør, at jeg vil fraråde maskinen til begyndere.

Til gengæld vil englænderfolket og mange andre non-konforme elske denne lyslevende veteran, der for den rette ejer, der ikke har noget imod fra tid til anden at skrue og stramme lidt, er et ægte charmerende bekendtskab.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu