0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Biler i tomgang oser videre

Selv hvor det er forbudt at holde bilen i tomgang, uddeler politiet ingen bøder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

I Københavns Politi har betjentene andre ting at tage sig til end at tælle sekunder på biler, der holder med motoren i tomgang.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis du holder stille i et minut med en tændt motor, så kan det i mange kommuner koste dig en bøde.

Men selvom langt de fleste kommuner i hovedstadsregionen har indført tomgangsregulativer for at undgå de osende motorer, så bliver der næsten aldrig delt bøder ud til synderne.

En rundringning, som DR København har foretaget, viser, at politikredsene i regionen har givet højst 10 bøder i 2010 og 2011.

Politiet har andet at tage sig til I Københavns Politi har betjentene andre ting at tage sig til end at tælle sekunder på biler, der holder med motoren i tomgang, siger vicepolitiinspektør John Sckaletz fra Københavns Politis færdselsafdeling:

LÆS ARTIKEL

»Det område vil jeg mene, at vi ikke bruger voldsomt store ressourcer på. Og de sager vi skriver, er ofte i forbindelse med forladte køretøjer. Der er mere tale om signalværdi«, vurderer John Sckaletz:

»Politiet har måske i nogle situationer svært ved at prioritere i det omfang, man kunne ønske sig. Så er der jo også tale om signallovgivning. Det er jo en regel, som vi forventer, at alle retter sig efter for alles bedste«, siger han til DR København.

Borgere klager til ministeren
Men der er også borgere, der stadig klager over de brummende motorer, siger Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen.

»Der er borgere, der skriver til miljøministeren eller direkte til Miljøstyrelsen om gener i forhold til tomgang«.

LÆS ARTIKEL

Og det er rigtig dumt, at der ikke bliver gjort mere for at stoppe det, siger Kåre Press Kristensen fra Det Økologiske Råd.

»Jeg tror, at problemet er, at mange borgere har en forventning om, at bilerne er så miljørigtige, så det ikke gør noget, om man lader dem stå i tomgang. Så der er nok mange, der ikke er opmærksomme på problemet. Og at det er forurening til ingen verdens nytte«.

FDM: Kommuner må informere bedre

Og derfor skal der informeres bedre om de enkelte kommuners regler for, hvor længe borgere må lade motoren brumme i tomgang, lyder det fra FDM.

»Hvis man ønsker, at borgerne skal efterleve reglerne, så er det første, kommunen skal gøre, at sørge for, at borgerne kender reglerne. For det skifter jo fra kommune til kommune«, siger det Per Alkestrup, afdelingschef i FDMs rådgivning.

ritzau