0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brugtpris er den store joker ved elbilen

Ingen kender el-bilers værdi om nogle år. Det kan skræmme købere væk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BETTER PLACE
Foto: BETTER PLACE

Ny kraft. Indtil videre har der ikke været meget trafik i de batteriskiftestationer, som Better Place er ved at opføre. Renault Fluence Z.E. er eneste bil, der kan få skiftet batteri på denne måde. Foto: Better Place

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I denne weekend er der premiere på en af den nyere tids mest omtalte elbil, Renault Fluence Z.E., som er den eneste i verden med et udskifteligt batteri.

Når man skal skifte batteri på bilen, kører man ind i en bygning som den, der ses på billedet herover, og som egentlig kunne ligne en vaskehal eller en drive-in burgerbar. Man får dog hverken rengjort bilen eller tilbudt noget at spise, men en robotarm griber op under bilen, fjerner det flade batteri og sætter et nyt ind. Så har man igen fuld rækkevidde på elbilen – og det vil under de mest gunstige forhold sige 180 kilometer – inden det atter er tid til et batteriskifte.

Firmaet, der står for batteridelen til Renaults elbiler, lover, at der står 14 skiftestationer klar 1. april. Kortet viser, hvor de er placeret rundt om i Danmark.

Alt dette vil de formentlig gerne forklare i detaljer ude hos de forhandlere, der sælger elbiler, men kunderne kan få lidt sværere ved at få et klart svar, når de spørger, hvad deres elbil vil være værd efter tre år.

LÆS ARTIKEL

Nissan har allerede i nogle måneder solgt elbilen Leaf i Danmark, og vi spørger derfor den danske country manager Peter Hal om, hvad sådan én er værd efter nogle år:

»Jeg ved det ikke, og jeg tvivler på, at de ude hos forhandlerne kan sige noget. Vi arbejder på at få et koncept, hvor vi kan garantere, hvad vi vil give for bilen igen efter f.eks. tre år og 15.000 kilometer årlig. Hvis vi kan gennemføre det, kan kunden vide, præcis hvad det vil koste at eje bilen i tre år«.

Det er især batterierne, der gør det svært at sætte pris på en brugt elbil. Det er nemlig en kendsgerning, at batterier svækkes med årene, og en helt ny pakke koster måske 100.000 kroner. En elbil skal dog nok være mindst 6-8 år gammel, inden batterierne er så svage, at de må skrottes eller genbruges til andre formål.

Hos Renault behøver de ikke at bekymre sig så meget om batterierne, når det gælder modellen Fluence Z.E. Renault håndterer nemlig kun selve bilen, mens ansvaret for batterierne er placeret hos partneren Better Place – hvorfra kunden i øvrigt leaser batterierne, så det er Better Place, der står med smerten, hvis batterierne er værdiløse efter et antal år.

Direktør Anders Andersson hos ebay ( Bilbasen.dk, bilinfo og dba.dk blandt andre) peger på netop batteriet som noget, der er vigtigt for elbilens brugtværdi:

»Hvis garantien på batteriet er i orden, vil afskrivningen på en elbil være som for normale familiebiler. Det betyder, at elbilen vil have en værdi på sandsynligvis 45 til 55 procent af nyprisen efter tre år«, siger Anders Andersson. Han ser dog så stor usikkerhed omkring det samlede antal faktorer med elbiler, at han forestiller sig, at salget vil være begrænset de kommende år. Nogle af de eksisterende elbiler har været tilbudt til leasingpriser, der forekommer høje:

»Producenterne er startet meget forsigtigt, så de er ret sikre på, at de kan sælge det antal, de producerer. Og de satser meget på at sælge til trendsættere, hvor prisen ikke betyder så meget, som hvis det er Københavns Kommune, der skal købe bilerne«, siger Anders Andersson.

Han tror ikke helt på, at meget høje salgstal, som f.eks. Better Place har været fremme med, kan realiseres. Renault siger, at de i år vil sælge 2.000 elbiler fordelt på fire forskellige modeller i Danmark:

»Hvis de kan det, er det godt gået«, siger Anders Andersson fra Bilbasen.