Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Nedtur. Er danskerne ved at få nok af VW Up? I hvert fald kunne den i juli ikke leve op til tidligere salgstal.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sommerheden dæmper bilsalget

Bilsalget i juli kæmpede tilsyneladende forgæves mod sommervejret.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne havde tilsyneladende andet at tænke på i juli end at købe ny bil. Salgstallene for den varme sommermåned er i hvert fald ikke helt oppe at ringe.

Det kan bl.a. ses på et noget lavere salgstal for den ellers ultrapopulære VW Up, som fik noteret et salg på 749 stk. i juli. I andre måneder har den været langt over 1.000 stk., men det er stadig Danmarks suverænt mest solgte bil.

I år er der solgt i alt 8.441 eksemplarer af VW Up. Mere end dobbelt så mange som nr. 2 på den samlede salgsliste, Skoda Citigo med 3.975 stk. De to biler er stort set identiske, og en tredje variant af denne populære mikrobil, Seat Mii, kan lige klemme sig ind på den samlede salgsliste for 2013 som nr. 20 med et salg på 1.498 biler.

LÆS ARTIKEL

Salgstallene for juli kan også rumme biler, der er bestilt i de foregående måneder. Der går ofte 6-8 uger fra bestilling til levering, men i andre tilfælde kan kunden være heldig at få en ny bil med hjem næsten med det samme.

Nedgang på 14,4 procent
I alt blev der leveret 14.319 nye biler til danskerne i juli. Det er 14,4 procent færre end juli sidste år, men det samlede bilsalg i år er stadig 5,2 procent højere end de samme måneder sidste år.

»Vi oplever, at markedet sammenlignet med juli 2012 bremser lidt op. Det er naturligvis aldrig godt med en tocifret tilbagegang, men når det så er sagt, så er det værd at være opmærksom på, at netop juli 2012 var en exceptionel god måned og at salget i år fortsat ligger pænt over juli 2011, der på daværende tidspunkt var på vej til at blive rekordår«, siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Det er stadig de helt små og billige biler, der dominerer salget. I top 10 er der 5 mikrobiler, mens prisklassen omkring 200.000 kroner udelukkende er repræsenteret af Skoda Octavia.

Den dyreste bil på Top 20-listen er BMW 3-serie, der fås fra ca. 450.000 kroner. Den er nr. 18 med 235 solgte biler. De fleste af dem er dog nok gået til biludlejningsfirmaer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden