Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Ukdskiftning. En del Tesla-ejere kan ikke få den nyeste model hurtigt nok. Derfor er der mange brugte eksemplarer til salg netop nu.
Foto: Tesla

Ukdskiftning. En del Tesla-ejere kan ikke få den nyeste model hurtigt nok. Derfor er der mange brugte eksemplarer til salg netop nu.

Biler

Ny Tesla får brugt-salget til at eksplodere

Tesla har varslet en ny model til foråret. En del ejere er klar til at skifte allerede nu.

Biler

Noget af det hotteste på brugtbilmarkedet lige nu er elbilen Tesla Model S. Bilerne bliver sat til salg til en temmelig høj pris, men de bliver revet væk.

Netop nu er der ca. 15 eksemplarer af Tesla Model S til salg på det store brugtbilssite Bilbasen.dk. Nogle af bilerne har kun kørt 4.000 kilometer, og det går tilsyneladende ekstremt hurtigt med at finde nye ejere, selv om priserne på de brugte biler er meget tæt på de nye bilers pris.

»Det er helt vildt, så hurtigt, det går med at få solgt de brugte Teslaer. Rekorden er, at en bil blev solgt 14 timer efter, at den blev lagt ud på sitet«, siger Jan Lang, analytiker på Bilbasen.dk.

LÆS ARTIKEL

Ellers er salgstiden omkring 10 dage, fra en Tesla Model S er lagt på Bilbasen.dk og til den er solgt.

»Men det er også ekstremt hurtigt, og det vidner om stor interesse for at købe sådan en bil«, siger Jan Lang. For bare en måned siden var det højst usædvanligt bare at se en enkelt brugt Tesla til salg.

Normalt tager salget 180-200 dage

Normale luksusbiler i samme prisklasse er typisk 180-200 dage om at blive solgt. Det kan være modeller fra BMW, Audi eller Mercedes, som også er efterspurgte, men slet ikke i samme omfang som Teslaerne.

Politiken har været i kontakt med et par af ejerne af de brugte Tesla’er. Hans Jepsen skriver i en mail:

LÆS ARTIKEL

»Er fuldt tilfreds med bilen. Har blot bestilt en ny med Dual Drive (to elmotorer og firehjulstræk, red.)«.

En anden Tesla-ejer, der ønsker at være anonym, siger, at han er glad for bilen, men han vil prøve at gøre en god handel og så opgradere til en ny model.

Kunderne vil have det nyeste nye

Den danske importør af Tesla har også set tendensen med de mange brugte biler. Kommunikationschef Esben Pedersen siger:

»Der er mange af vore nuværende kunder, der vil have den nye model med firehjulstræk. Derfor sætter de deres nuværende bil til salg. Det er folk, der bare skal have det nyeste nye«.

Det er omkring to uger siden, at Tesla i USA meddelte, at der til foråret kommer en ny variant af Model S med firehjulstræk, avanceret fartpilot – og så i øvrigt op til 691 hestekræfter. Det er den bil, mange af de nuværende ejere vil have.

Esben Pedersen fra Tesla tror ikke på, at man kan sælge en brugt Tesla til mere end nyprisen.

Det kunne man muligvis, da bilen var helt ny på markedet. Den havde premiere herhjemme i sommeren 2013.

»Nu er der så tilpas mange biler på brugtmarkedet, at man ikke længere kan spekulere i prisen«, siger han til Politiken.

Større og billigere udvalg i Norge

Norge er et kæmpestort marked for Tesla, og her er der også kommet ekstra mange biler ud på brugtmarkedet inden for de seneste uger – fra 40 til over 200, siger Esben Pedersen.

Det skyldes formentlig også, at ejerne vil opgradere til nyeste model til foråret.

På det norske brugtbilsite finn.no er der 172 brugte Teslaer til salg.

Og priserne ser ud til at være en hel del lavere end de danske.

Umuligt at se, hvad bilerne sælges for

I Danmark er flere af de brugte Tesla Model S er sat til salg til 900.000 kroner, og hvis ejerne får så meget for deres bil, ser de ud til at have gjort en rigtig god handel.

En ny Tesla Model S med største batteripakke koster 713.000 kroner, og hvis man krydser alt tilgængeligt ekstraudstyr af, kommer det til at koste ca. 160.000 kroner, altså i alt ca. 873.000 kroner.

Det er dog umuligt at se på annoncerne, hvad bilerne reelt bliver solgt for. Nogle af bilerne kan også være nogle af de allerførste modeller, der kom til Danmark og som havde mere udstyr end normalt. Det kan forklare den lidt højere pris.

Tesla i Danmark handler ikke med brugte biler. Derfor er ejerne nødsaget til at vælge andre kanaler, hvis de vil have afsat deres brugte Tesla.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce