Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ulykke. En flyvende Volvo XC90 i Volvo Car Safety Center i Göteborg. Testen viser, at dukkerne i bilen har fået en tredjedel mindre stød gennem kroppen end ved en normal 'run-off road'-ulykke, som typisk kan give ryg og nakkeskader, fordi bilen lander hårdt efter flyveturen.
Foto: Volvo

Ulykke. En flyvende Volvo XC90 i Volvo Car Safety Center i Göteborg. Testen viser, at dukkerne i bilen har fået en tredjedel mindre stød gennem kroppen end ved en normal 'run-off road'-ulykke, som typisk kan give ryg og nakkeskader, fordi bilen lander hårdt efter flyveturen.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilproducenter: »Fra 2020 bliver ingen dræbt eller kommer til skade i nye biler«

Kurven er knækket. Mere sikre biler har betydet færre trafikdrab.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er sket en ulykke. En venstrearm hænger ud ad en åben bildør, og alle airbags i den solgule Volvo XC90 har pustet sig op til fuld størrelse.

Sekunder forinden susede bilen ud af sted med 80 kilometer i timen, og både dukkefar, dukkemor og den 18 måneder gamle dukkedreng i børnestolen flyver over et stort hul i vejkanten. Med en høj, kradsende lyd rammer højre forhjul, løfter sig som en hest, der stejler og flyver over jorden i noget, der føles som et par sekunder. Bilen lander på bagenden, så på forhjulene, men bliver på benene.

Far, mor og søn er i live, og de har under crash-testen af den nye Volvo XC90 i Volvo Car Safety Center i Göteborg fået en tredjedel mindre stød gennem kroppen end ved en normal ’run-off road’-ulykke – det vil sige en ulykke, hvor bilen forlader vejbanen utilsigtet.

Ligesom Volvo, der her tester en af deres nye sikkerhedsfunktioner, har bilfabrikanter gjort bilerne sikrere og sikrere de seneste ti-tyve-tredive år. Og det har sin indvirkning på skadestatistikkerne, siger professor Harry Lahrmann, der forsker i trafiksikkerhed ved Aalborg Universitet.

»Det er veldokumenteret, at de ABS-bremser, som blev indført i starten af 90’erne, gør bilerne mere sikre, og andre undersøgelser viser, at ESC-udskridningssystemer, som er obligatoriske i alle nye biler, er meget effektive. Så der er ingen tvivl om, at ny teknologi i bilerne har betydet færre trafikdrab«, siger Harry Lahrmann.

Antallet af dræbte i trafikken er over de seneste tre år faldet, ligesom ulykkestallet er faldende, viser tal fra Vejdirektoratet. I 2007 var der 7.062 ulykker, i 2010 faldt det til 4.408 ulykker årligt, og igen sidste år var ulykkestallet lavere med 3.585 ulykker.

I Norge har Transportøkonomisk Institut konkluderet, at forbedrede biler har størstedelen af æren for et faldende antal trafikdræbte i det norske. Men da trafikken deroppe er anderledes end den danske, kan resultaterne ikke direkte overføres til Danmark. Alligevel er det logisk, at bedre biler betyder meget for antallet af dræbte, mener trafikforskeren.

»Bilerne er blevet både stærkere og blødere. Du kan få krøllet bilen stort set sammen i dag og alligevel kravle ud«, siger han.

Det skyldes særlige bløde deformationszoner på bilerne, som giver efter, mens andre dele er stærke og beskytter kroppen. Deformationszonerne er så effektive, at man i svenske undersøgelser har vist, at folk med anhængerkrog får alvorligere piskesmæld ved ulykker, fordi krogen spærrer for den bløde deformationszone, og kroppen dermed får et hårdere stød.

Sikkerhedsrevolution i biltrafikken

I Göteborg glæder testfolkene sig over crashtestens resultat, som viser, at den nye affjedringsmetode i Volvoen virker. For det er et stort problem, at folk, der er ofre for især denne type af ulykker, får et kæmpe stød i kroppen, som kan forårsage skader eller sågar brud på rygsøjlen. Helt konkret den 12. ryghvirvel, T12, i søjlen, som er særlig udsat, når føreren og passagerer får stød.

Biler med den nye teknologi gør det muligt at værne om den og de andre ryghvirvler med et forbedret sele- og sædesystem. Det betyder, at fører og passagerer er fastspændt med en sele, der lynhurtig strammer til, så personen sidder helt oprejst i tilfælde af en ulykke, og at selve sædet er forsynet med en energiabsorberende funktion, der tager en tredjedel af energien fra stødet.

LÆS ARTIKEL

Selen er lige så stærk som den, der sidder i det Gyldne Tårn i Tivoli og absorberer de kræfter, der kan opstå, når en bil lander i hårdt terræn.

Og det er ikke kun rygsøjlerne, som skal lide mindre belastning i fremtiden. Det drejer sig også om alle de liv, der går tabt i trafikken. Volvo har en vision om, at »ingen skal blive dræbt eller alvorligt såret i en ny Volvobil fra og med 2020«. Det samme er der flere andre bilproducenter, der stræber efter – blandt andet Mercedes, fortæller Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør på FDM’s magasin Motor.

»Vi oplever i øjeblikket en revolution, når det gælder sikkerhed og biler. For bare ti år siden skulle en bil køre hurtigere og bedre, nu gælder det om at forebygge uheld, så ingen dør eller kommer alvorligt til skade. Simpelthen«, siger Søren W. Rasmussen.

Trafikeksperter og bilproducenter opererer med både passiv sikkerhed, som sikrer de involverede bedst muligt, hvis ulykken sker, og aktiv sikkerhed, som handler om at forhindre, at der overhovedet sker en ulykke.

Den passive sikkerhed består af airbags, bløde zoner, sikkerhedsseler og barnesæder blandt andet.

Den aktive sikkerhed er for eksempel ABS-bremser, som hindrer for hårde opbremsninger med udskridninger til følge, advarselslamper og som et af de nyere tiltag ESC-systemet, som automatisk justerer, hvis bilen er ved at skride ud. ESC blev obligatorisk i nye privatbiler i 2011 og i nye erhvervskøretøjer 1. november i år.

Hvor man før brugte flest kræfter på den ’indre’ sikkerhed, som beskytter bilisten selv, går bilfirmaerne i stigende grad efter at forbedre den ’ydre’ sikkerhed, hvor bilerne skal beskytte andre trafikanter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der har været fokus på især den passive sikkerhed i mange år, så bilisten er klart den bedst beskyttede, og trafikanter i store biler bedre end folk i små biler. Men nu er man begyndt at sige: Det er ikke rimeligt. Bilerne skal beskytte de andre trafikanter bedre«, siger Søren W. Rasmussen.

Airbag beskytter fodgængere

Blandt de tiltag, der gør det sikrere at være blød trafikant, er Volvos airbag uden på bilen særlig på markedet. Den gør stødet blødere for forgængere eller cyklister ved at puste sig op på motorhjelmen, når bilen opdager, at noget er på vej mod bilen i høj fart.

Volvo er pioner inden for sikkerhed og analyserer trafikulykker med personskade for at opdage, hvordan den typiske skade sker, og hvad der kunne gøres anderledes, forklarer Søren W. Rasmussen.

»99 procent af ulykkerne skyldes jo menneskelige fejl. Hos Volvo mener man, at man kan lave systemer, der er bedre til at gribe ind over for en farlig situation, og derfor ser man dem udvikle systemer, der griber ind på trods af føreren af bilen«, siger han.

Flere bilmærker følger i Volvos kølvand og gør deres nye køretøjer i stand til at opdage trafikanter, som er på vej ud foran dem i byerne, siger chefredaktør Mikkel Thomsager fra Bilmagasinet.

»City stop er et system, som automatisk bremser op, hvis en anden bil bremser foran. Det findes blandt andet i folkevognen Up, som er den mest solgte bil i Danmark lige nu. Det kunne meget vel forebygge sammenstød«, siger Mikkel Thomsager.

På Up virker bremsesystemerne dog kun ved bykørsel, hvor bilen ikke kører mere end 30 kilometer i timen. Forskellige bilmærker har forskellige måder at udforme deres bremsesystemer på.

»Men de er på vej frem i alle biler, og jeg forventer, at det vil blive et EU-krav til alle nye biler de kommende år«, siger redaktøren, som desuden peger på, at servostyring, aircondition og bedre kørelys også har været med til at højne sikkerheden.

I Danmark er registreringsafgiften lavere på biler, der klarer crashtest godt. Det fremmer lysten til at vælge sikre biler blandt køberne.

I USA er bakkamera lovpligtigt i nye biler fra 2017, og det forventer chefredaktøren også bliver normen i Europa. Det forebygger blandt andet de tragiske ulykker, hvor et barn bag bilen bliver kørt over, fordi føreren ikke kan se det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også nye lastbiler kommer snart til at være udstyret med automatiske bremser, som blandt andet skal forebygge højesvingsulykker. Eksperterne forudser desuden, at teknologi, som kan opdage, hvis føreren er ved at falde i søvn, overser en bilist i den blinde vinkel eller har drukket, bliver almindeligt.

Danske bilister halter bagud

Sikkerhedssystemerne indføres i nye biler, og derfor er det et problem for sikkerheden på de danske veje, at der kører mange gamle biler rundt, mener Søren W. Rasmussen, som langer ud efter de høje danske registreringsafgifter.

»De dyreste biler får installeret sikkerhedsudstyr først, og de er meget dyre for danske bilkøbere. Og registreringsafgiften gør ekstra sikkerhedsudstyr mange gange dyrere i Danmark. På den måde kører udviklingen for miljø og sikkerhed uden om Danmark«, siger Søren W. Rasmussen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden