Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afsked. Land Rover Defender siger farvel med tre specielle moeller. De fremstilles i begrænset antal.
Foto: Land Rover

Afsked. Land Rover Defender siger farvel med tre specielle moeller. De fremstilles i begrænset antal.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste udkald: Den ægte Land Rover stopper efter 67 år

Tre specialmodeller i begrænset antal sender klassikeren på pension med maner.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den klassiske Land Rover, der de seneste år har haft tilnavnet Defender, går i år på pension.

Det kan siges at være rimeligt, når man fylder 67 år og har haft et hårdt arbejdsliv.

Og det har Land Rover Defender med garanti haft. Ejerne har ikke skånet den for noget. Bilen har været brugt til safarier, og den har været på hårdt arbejde i skove og på marker. De senere år har den også erobret det storbysmarte publikum. Altså et alsidigt køretøj.

LÆS OGSÅ

Denne Land Rover har været bygget uafbrudt siden 1948, og den har bevaret en del af sit design uændret.

Motor, interiør og undervogn er dog blevet kraftigt moderniseret gennem årene.

Land Rover bygger også de luksusprægede Range Rover-modeller.

Kan ikke opfylde EU's sikkerhedskrav

Men det kantede design kan ikke leve op til EU’s sikkerhedskrav, og det er umuligt at bygge bilen om, så den kan opfylde kravene. Ved udgangen af 2015 er det derfor slut med produktionen af Land Rover Defender.

Men den stopper med stil. Nemlig med tre specialmodeller, der hver især udtrykker noget af den 67-åriges særlige karakter.

Den danske Land Rover-importør fik først besked om de nye specialmodeller for nogle dage siden, og det er derfor usikkert, om de kommer til Danmark:

»Vi forventer, at der vil være nogle forespørgsler på disse modeller. I så fald vil vi forsøge at skaffe bilerne, men det er lidt specielt med en håndbygget bil«, siger Michael Lund, pressechef hos den danske Land Rover-importør. Importøren understreger, at der vil være reservedele i masser af år til de biler, der allerede kører.

I 2014 blev der solgt 17 nye Land Rover Defender i Danmark.

Dømt til at stige i værdi

De tre specialmodeller bygges i begrænset antal, og de er næsten dømt til at blive samlereksemplarer, der vil stige i værdi i de kommende år.

Danske priser kendes ikke, men i omtalerne herunder af de enkelte modeller har Politiken prøvet at gætte sig frem til, hvad bilerne vil koste i Danmark på gule plader. Vi har foretaget beregninger ud fra de engelske priser.

Autobiography-modellen

Det er den dyreste og mest eksklusive. Der bliver bygget 180 eksemplarer, hvoraf de 80 er reserveret til det britiske marked.

Den øverste del af karrosseriet, motorhjelmen m.m. er lakeret i sort, Santorini Black. Den har trinbrædder, og kabinen er beklædt i fint Windsor-læder. Den kører med en 2,2 liters dieselmotor, hvor ydelsen er hævet fra de normale 121 hk til 148 hk. Den fås kun i den korte version som 90 Station Wagon.

Autobiography kan leveres fra april. Dansk prisgæt: 900.000 kr.

Heritage-modellen

Denne version går tilbage til det oprindelige Land Rover-look.

Den har lysegrøn lak med hvidt tag, og der er en smule pynt af aluminiumslister hist og her. Stålfælgene er malet i hvidt.

Den allerførste Land Rover, der stadig findes, har nummerpladen HUE 166. Denne tal/bogstavkombination optræder som logo flere steder på Heritage-modellen.

Heritage bliver bygget både i den korte 90-version og den lange 110’er. Der kommer i alt 2.651 eksemplar, hvoraf de 400 bliver hjemme i Storbritannien.

Den er klar fra august. Dansk prisgæt: ca, 500.000 kroner.

Adventure-modellen

Talrige Land Rovers har kørt på ekspeditioner over stepper, bjerge og floder, og den indsats hyldes med Adventure-modellen.

Den fås i tre farver, grå, hvid eller orange og optræder både som den korte 90’er og den lange 110’er.

Den har tagbagagebærer og en trappe bagtil, der går op til taget.

Motoren trækker vejret gennem en høj snorkel, og dermed kan Adventure-modellen køre gennem højt vand i floder eller i andet uvejsomt terræn.

Kabinen er ret civiliseret med læderbetræk på sæderne.

Den er også klar i august. Der kommer i alt 2.277 eksemplarer, og de 600 er reserveret til britiske kunder. Dansk prisgæt: 600.000 kr.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden