Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

lilleput. Opel lancerer minibilen Karl til sommer. Den har fem døre, siddepladser til fem og en trecylindret 1,0 liters motor med 75 hk. Foto: Martial Trezzini/AP

lilleput. Opel lancerer minibilen Karl til sommer. Den har fem døre, siddepladser til fem og en trecylindret 1,0 liters motor med 75 hk. Foto: Martial Trezzini/AP

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye biler: Genève viser nye modeller i alle størrelser

Minibiler, kæmpekøretøjer og flere hybridmodeller på vej – der er små og store nyheder på biludstillingen i Genève.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helt nye modeller og opgraderinger af gamle kendinge. Bud på brændstofbesparende motorer, fartmaskiner fra drømmeland og konceptbiler, der viser konturer af fremtidens bilpark. 220 udstillere fra 30 lande præsenterer lige nu små og store nyheder fra bilverdenen på den årligt tilbagevendende biludstilling i Genève.

1. Småt: Karl er ny i mikroklassen

Danmark er et af de første lande, hvor Opel lancerer den nye mikrobil Karl. Det sker i juni. Dermed kaster Opel sig ind i kampen om bilkøberne i den billige mikroklasse, som de senere år har stået for en stor del af bilsalget i Danmark. Opels nye miniput har plads til fem personer, og den forventede startpris havner under 100.000 kroner for Karl, som er født med fem døre.

Karl er 3,68 meter kort og dermed næsten på størrelse med Opels livsstilsbil Adam. Frontparti, instrumenter og betjening sladrer om slægtskabet med den seneste udgave af Opel Corsa. Karl kommer med en trecylindret motor på 1,0 liter og 75 hk. Og hvorfor så Karl? Jo, den nye mikroput er opkaldt efter Opel-grundlægger Adam Opels søn. (Billede herover)

LÆS ARTIKEL

2. Råt: Kadjar er en fransk Qashqai

Renaults lille crossover Captur var med på top-20 over de mest solgte bilmodeller i Danmark sidste år. Nu går franskmændene en crossover-størrelse op og sender Kadjar på banen. Navnet skal signalere noget firehjulstrækkeragtigt med mod på at udforske verden, oplyser Renault. Kadjar fås med træk på to eller fire hjul og er Renaults pendant til samarbejdspartneren Nissans populære Qashqai.

Alt det usynlige på bilen såsom teknikken deler Kadjar og Qashqai, mens bilens synlige træk er a la Renault. Bagagerummet er med sine 472 liter en sjat større end i Qashqai, og forsædet i Kadjar kan lægges helt fladt ned, hvis man har brug for at transportere lange genstande. Renault Kadjar har dansk premiere i august, og priserne vil ligge på niveau med Nissan Qashqai, oplyser Renaults pressechef, Søren Hyltoft. Motormæssigt hedder valgmulighederne to slags diesel og en benzinudgave.

Seat har også appetit på fremtidige crossover-købere – i Genève viser de bl.a. konceptmodellen 20V20 med et råt og flot firehjulstrækkerlook.

3. Large: Skoda skruer op for pladsen

Skoda Superb er allerede en stor bil, men den nye model er vokset yderligere og byder på oceaner af plads i kabine og bagagerum. Et bud på en ny taxa eller firmabilen til familier med teenagere med ekstremt lange ben. De vil sandsynligvis også sætte stor pris på en af bilens smarte detaljer: en justerbar holder til en bærbar pc eller tablet mellem de to bagsæder. Skoda holder også fast i praktiske detaljer som en isskraber placeret i tankdækslet og en paraply gemt i bagdøren.

Den nye Skoda Superb lander som hatchback i Danmark i starten af september, og stationcar-udgaven følger til november. Nye motorer skal gøre det muligt at spare mærkbart på brændstoffet. Priserne er endnu ukendte.

4. El til hverdag – brændstof til langtur

Skal vi køre på strøm eller brændstof i fremtiden?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Begge dele – vi skal vænne os til at køre bil på en ny måde: på strøm til hverdagens kortere ture, og på benzin eller diesel, når rejsen går på tværs af landet og batteriets rækkevidde ikke er tilstrækkelig«, svarer Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDM’s blad, Motor.

På udstillingen i Genève er det tydeligt, at opladningshybriderne rykker for alvor nu. Stadig flere almindelige biler bliver produceret og solgt sådan, fortæller han.

Blandt de biler, der fås som plug-in-hybrider, nævner han VW Golf og Passat, Volvo V60 og XC90 plus nye modeller fra bl.a. Audi og Hyundai.

»Fremover skal vi både tanke op med traditionelt brændstof og strøm – f.eks. fra et stik derhjemme eller på p-pladsen ved jobbet«, siger Søren W. Rasmussen.

Lidt længere ude i fremtiden kommer der flere brintbiler, forudser han efter besøget på biludstillingen.

Toyotas Mirai, som betyder fremtid på japansk, er allerede på vej, og på udstillingen i Genève viser Honda og VW prototyper på biler, der bruget brint som brændstof.

Avanceret sikkerhedsudstyr er også en teknologisk trend, der breder sig til stadig flere bilmodeller. Det gælder f.eks. vognbaneovervågning og radarer, der holder øje med trafikken foran bilen, fortæller Søren W. Rasmussen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden