Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Campen Auktioner
Foto: Campen Auktioner

TOPSCORER. Denne Alfa Romeo fra ca. 1970 opnåede højeste, nemlig 48.000 kroner.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kampen blev hård om klassiske biler fra fynsk lade

Biler og motorcykler fra et ladefund indbragte i alt 375.000 kroner. Der var hårdest kamp om en Alfa Romeo og en Trabant.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interessen for at byde på klassiske biler fra et fynsk ladefund var til tider næsten rødglødende, da en netauktion sluttede mandag aften.

Det var især en Alfa Romeo 2,0 GT Veloce fra midten af 1970’erne og en Trabant også fra ca. 1970, der blev kæmpet temmelig hårdt om.

Alfa’en endte med at gå for 48.000 kroner og Trabanten blev solgt for 15.000 kroner.

De mange bud på bilerne kom dog ikke helt op på det niveau, som Finn Campen, direktør for Campen Auktioner havde gisnet om inden auktionen. Han tippede nemlig på forhånd på, at nogle af de mest spændende biler kunne blive afsat for 150.000 kroner, men det skete ikke.

Hammerslag for i alt 375.000 kr.

»Samlet var der hammerslag for 375.000 kroner, og vi er meget tilfredse. Vi kunne ikke fremskaffe indregistreringspapirer på alle bilerne, og det ødelægger noget af prisen«, siger Finn Campen.

Bilerne har tilhørt en tysk industrimand, der havde en feriebolig på Fyn. Her havde han opbygget en samling på ca. 40 biler, som blev efterladt i en lade, da han på grund økonomiske vanskeligheder måtte flytte fra gården i Danmark. De nye ejere af gården valgte at sætte alle bilerne på auktion.

Bilerne blev grundigt efterset

Finn Campen melder om kolossal interesse for auktionen:

»Vi havde eftersyn på bilerne to dage, og der var masser af mennesker, der kom for at kigge på dem. Og det var kendere. De vidste, hvad de skulle se efter på bilerne, og flere af de fremmødte brugte op til et par timer på at tjekke bilernes tilstand. De sagde også, at de værdsætter, at bilerne står i original stand, så man kan se, hvad der skal laves ved dem«.

Finn Campen gætter på, at bilerne bliver sat i stand efter auktionen. Mange af dem vil derefter muligvis blive solgt til udlandet. Prisniveauet i Danmark er lavere end i vores nabolande, når det gælder klassiske biler.

Det kan man f.eks. se med den dyreste bil på auktionen. Den røde Alfa Romeo 2,0 GT Veloce fra ca. 1970 blev som nævnt solgt for 48.000 kroner. Det tyske blad Auto Bild Klassik bringer prislister over klassiske biler, og denne Alfa i tilstand 4, som er den ringeste, står til 7.800 euro – eller 58.500 kroner. Prisniveauet for denne model er i øvrigt stigende, noterer Auto Bild Klassik.

Østrigsk Fiat 500 var et hit

En anden bil, som auktionsfirmaet havde pæne forventninger til, var en Steyr Puch fra ca. 1965. Det er egentlig en Fiat 500, der er licensfremstillet i Østrig, og det var en auktionens højdespringere.

Lige inden auktionens afslutning var den oppe på utrolige 2,1 millioner kroner, men det viste sig at være en tastefejl fra den bydendes side, og det fik auktionsfirmaet hurtigt rettet til 21.000 kroner. Bilen endte dog på 30.000 kroner efter en intens budrunde til sidst. Auktionsfirmaet vurderer, at en restaureret Steyr Puch kan sælges for 125.000 kroner i Tyskland.

Campen Auktioner afholder hvert år på Palmesøndag auktion over klassiske biler. Direktør Finn Campen har ikke andre bilauktioner på bedding inden da, men har afviser ikke, at der kan dukke nye, spændende ladefund op.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden