Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
BMW
Foto: BMW

GENERATIONER. Den nye og meget gule BMW Hommage CSL ved siden af originalen, BMW 3.0 CSL, fra 1970’erne.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

BMW hygger sig med nyt oplag af klassiker

Sportsvogn fra 1970’erne får en grundig modernisering. Den får et liv på museum.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis vi ikke kan finde på noget nyt, kan vi da bare tage en af vore gamle biler og shine den lidt op.

Omtrent sådan kan tankegangen have lydt hos BMW ved skabelsen af den seneste specialbil: BMW Hommage CSL:

Den er en moderne fortolkning af en bil fra 1970’erne, der har opnået ikonstatus. Nemlig BMW 3.0 CSL, der i sin skrappeste version var en succesfuld racerbil. Nu har BMW lavet en 2015-tolkning af denne klassiker.

Kun dette ene eksemplar

Den er blevet vist frem på et eksklusivt biltræf i Italien, og nu bliver den rullet ind på BMW’s museum i München. Der er ingen planer om at sætte bilen i produktion.

Det tyske blad Auto Bild har afhørt BMW’s designchefer om bilens fremtid, og de bedyrer, at man aldrig vil se mere end dette ene eksemplar.

BMW brugte bilen til at skabe opmærksomhed på det såkaldte Concorso d’Eleganza på Hotel Villa d’Este ved Comosøen, der fandt sted i maj. BMW er hovedsponsor ved dette arrangement, der hvert år tiltrækker verdens mest sjældne klassiske biler og deres ekstremt velhavende ejere.

Det fremgår ikke, hvilken slsgs motor, der er monteret i den nye CSL.

Stor succes i motorsport

Forgængeren blev med succes brugt i motorsport i 1970’erne, og den nye version læner sig op ad den mest ekstreme racerversion af den originale CSL.

CSL’en fra 1970’erne var forsynet med så mange spoilere og vinger, at den fik tilnavnet ’Batmobile’. Den nye CSL Hommage er bygget af lette materialer som bl.a. kulfiber, som er standard i seriøse racerbiler i dag. Og følger pænt med i antallet af spoilere.

BMW vil næppe nogensinde sælge Hommage-versionen, selv om der formentlig kom bud på bilen fra de velhavende bilentusiaster, der så den på Villa d’Este.

De kan i stedet gå efter den originale BMW 3.0 CSL. Den handles i Tyskland til priser omkring 250.000 euro (ca. 1,8 millioner kroner), når den en sjælden gang bliver udbudt til salg.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden