Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

før og nu. Stejl forrude, firkantet front, runde forlygter og en kølergrill med syv luftindtag Den nye Jeep Renegade har tydeligt slægtsskab med de klassiske amerikanske militær-jeeps fra 1940’erne. Fotos: Jeep

før og nu. Stejl forrude, firkantet front, runde forlygter og en kølergrill med syv luftindtag Den nye Jeep Renegade har tydeligt slægtsskab med de klassiske amerikanske militær-jeeps fra 1940’erne. Fotos: Jeep

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Biltest: Sjov og lidt for tørstig

Praktisk og klodset. Moderne og fortidig. Den kompakte og høje Jeep Renegade Trailhawk er lidt af det hele – en sjov bil, der kan begå sig i råt terræn.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opture og ned ad bakke. Jeeps firehjulstrækker Renegade er på hjemmebane i et varieret terræn, og oplevelsen af bilen byder også på variationer – fra begejstring til små frustrationer.

Med sin stejle forrude, firkantede front, runde forlygter og kølergrill med syv luftindtag ligner Renegade en klassisk amerikansk militærjeep fra 1940’erne. Men Jeeps nye SUV (sport utility vehicle) er skabt i Italien og deler teknik med den nye 500X fra søsterselskabet Fiat. Det er ikke tilfældigt, at Jeeps logo sidder på brystet af Champions League-finalisterne fra Juventus.

Den kompakte Jeep Renegade bejler til bilkunderne i den voksende klasse for muskuløst udseende crossovers. De fleste ligner noget, der kan begå sig i råt terræn, men mange af dem egner sig kun til asfalterede strækninger.

Her skiller testbilen sig ud: udstyrslistens topudgave med tilnavnet Trailhawk har ekstra frihøjde og særlige terrænegenskaber. ’Trail Rated’ forkynder et skilt på bilen. Det garanterer, at køretøjet bl.a. kan klare særdeles udfordrende terrænruter og køre gennem vand, uden at mekanikken lider overlast.

LÆS ARTIKEL

Udsyn udfordrer

Vi snupper en kort testtur gennem et område med fugtigt sand og småsten og bemærker nærmest ikke, at vi har forladt asfalten. Der er træk og solidt fodfæste hele vejen igennem i køreindstillingen, hvor bilen selv doserer sine egenskaber.

Via en drejeknap på instrumentpanelet kan man derudover vælge mellem forskellige køreprogrammer til bl.a. sne, mudder, ekstremt terræn og automatisk nedbremsning på stejle eller glatte bakker.

Renegade overbeviser også på civilisationens stejle bakker: opkørsler til indkøbscentres p-huse. Den slags kan godt tage pusten fra en almindelig personbil, men jeepen løfter os helt uanstrengt til tops. Så er det også slut med foræringerne – det kræver opmærksomhed og snilde med styretøjet at få det høje og ret brede køretøj bakset ind i en snæver parkeringsbås.

Nok sidder man højt placeret bag rattet og har to gigantiske sidespejle at holde udkig i, men bilens front har man ikke overblik over, og de voldsomme stolper i kabinens fire hjørner begrænser også udsynet. Bakkamera og parkeringsassistent fås som ekstraudstyr – bestemt en overvejelse værd.

Testbilen har den største dieselmotor, som Renegade fås med her i landet: 2,0 liter og 170 hk forsynet med et automatgear med 9 trin. Kræfterne er rigelige til at trække halvandet ton på krogen. Prisen bliver også trukket op og rammer 455.000 kroner, mens grundudgaven af bilen fås fra 285.000 kroner.

Man kommer hurtigt op i fart, og her arbejder maskineriet støt og småstøjende af sted. I bytrafikkens mere varierede tempo mærker man et lille irriterende ryk, hver gang gearet skifter. Styretøjet virker en anelse grovkornet, men matcher bilens rå karaktertræk, og til trods for det høje tyngdepunkt oplever vi ingen slinger i skarpe sving.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Terræn-dekoreret og tørstig

I den ellers ret korte kabine er der tilfredshed med pladsforholdene på begge sæderækker med fire voksne om bord. Møblementet er fast og behageligt at sidde i. Instrumenterne er moderne og næsten for nydelige at se på, mens farthåndtag, kopholdere og anden indretning udstråler, at man nok skal en tur ud i terrænet.

Omdrejningstælleren er dekoreret med en orange splash, der minder føreren om, at man ikke behøver at vige udenom, hvis man møder en mægtig mudderpøl. Også andre steder kan man finde små symboler fra samme univers: En lille Jeep kører i kanten af forruden, og en bjergbestiger i miniformat klatrer på bagruden.

’Since 1941’ står der over den moderne infoskærm på midterkonsollen. Renegade er på én gang moderne og holder fast i en jeepsk oprindelighed.

Bagagerummet er højt placeret med plads til et reservehjul i kælderen. Rummeligheden er o.k. uden at overvælde. Til gengæld får man et større lastrum med næsten plant gulv, når bagsæderne lægges ned. En smart detalje i bagageregionen er en medfølgende lommelygte, som er klar til brug.

Baglygterne er med på de rå linjer – designet med et kryds i midten er inspireret af det amerikanske militærs gamle brændstofdunke af metal. Og dem kan man godt hanke op i et par stykker af, for bilen er desværre ret tørstig. Knap 17 kilometer på 1 liter diesel ved blandet kørsel under ideelle omstændigheder, lover Jeep. Vi når kun 13 kilometer på literen. Det trækker unægtelig ned i det samlede indtryk af en sjov og på en gang velkendt og ny bil, der vækker opsigt i gadebilledet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden