Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens længst producerede bil takker af med mudderbad og trappekørsel

Alle tiders største drengerøvsbil blev født i 1948. Nu, 67 år senere, bliver sidste skrue snart hamret i karosseriet på en af verdens mest ikoniske biler. Politiken tog en afskedstur.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sporene er 25 cm dybe. De sidste dages regnskyl nær Birmingham har fyldt dem op med rødbrunt mudder, og efter et par timers sol er de gået hen og blevet godt klistrede.

»Perfect conditions«, siger Land Rover-instruktøren ved min side.

Med et tryk på den grå plastikknap akkompagneret af et kælent tryk på speederen vågner motoren. Duften i kabinen efterlader ingen tvivl om, at det er benzin, der driver værket. Koblingen bliver trådt i bund og den tynde gearstang føres med hård hånd op til venstre i første gear.

Jeg sidder i Land Rover Defenderens moder, Series 1. Mørkegrøn, med beige stoftag og fra 1949, dengang det bare var en Land Rover.

Forude venter en opgave, der vil få en ny Nissan Qashqai til at sætte i bakgear. Men de 50 hestekræfter fra den 66 år gamle 1,6 liters, firecylindrede motor vil noget andet. Med et fast tryk på speederen pløjer de 1.176 kg engelsk aluminium igennem mudderet, mens hver en sten og vandhul, som hjulene rammer, mærkes i håndfladerne, der klamrer sig til det tynde rat.

»Speeder, speeder, speeder«, råber instruktøren, mens muddervandet sprøjter ind i kabinen.

Det sker, fordi alle fire hjul arbejder på højtryk for at få greb. Her må man ikke tøve. Sker det, sidder man ikke bare fast. Man sidder også med en instruktør, hvis dag er ødelagt.

»For en Land Rover sidder ikke fast«, siger instruktøren, mens vi pløjer gennem mudderet.

»The Land Rover Experience« kalder bilmærket oplevelsen. Og den beskrivelse er meget rammende, for det er igennem knædybe mudderhuller, 50 procents stigninger og et junglelignende landskab, at en Land Rover Defender virkelig kommer til sin ret.

At det så sker i det 8 miles store offroad-terræn klos op ad fabrikken i Solihull i England, hvor bilen er blevet produceret i alle årene, gør det samtidig til stedet, hvor man kan tage den perfekte afsked med en af de mest ikoniske biler i historien.

Tiden har indhentet legenden

2015 er det år, hvor den 67 år gamle Defender stiller træskoene. Den kantede bil lever ikke længere op til EU’s sikkerhedskrav, miljøkrav og de økonomiske krav fra de indiske ejere. Ved udgangen af i år er det derfor slut med produktionen af Land Rover Defender. En bil, der i 2015-modellen stadig deler ligheder med den allerførste, der rullede ud af fabrikken 28. juni 1948.

2.038.653 stk. var ved udgangen af 2014 produceret i alt. Og et par minutters spadseren rundt i den kæmpe produktionshal i Solihull nær Birmingham viser, hvorfor det antal ikke ventes at stige voldsomt, inden året er omme.

Mens en 60-årig kvinde med sine hænder skruer i karosseriet på en Defender, er en robot i gang med samme opgave på en spritny Range Rover 50 meter fra hende. Facit er slående. Hvert 8. sekund bliver en ny Range Rover født på fabrikken, mens en ny Defender kun bliver født hvert fjerde minut.

500 personer arbejder derfor på lånt tid ved Defender-samlebåndet. Når slutfløjtet lyder, smider de skruetrækkere, hammere og trykpistoler væk for at blive lært op i at betjene robotter, så de kan producere de andre biler i Land Rovers modelprogram.

En af dem er David Martin, der har samlet Defendere i 45 år. Det samme gjorde hans far, og i dag er hans søn også en del af produktionen.

»Det er på mange måder den samme bil, vi bygger i dag, som da jeg havde min første dag på fabrikken. Og det er da sørgeligt, at den historie snart er slut. Mange af dem, jeg arbejder med, har jeg bygget Defenderen med i over 20 år. Så det er ikke kun bilen, der har en lang historie. Det samme har vi, der har bygget modellen gennem årene«, siger David Martin, der lige nu overvejer at gå på pension sammen med den bil, han har bygget i det meste af sit arbejdsliv.

Den engelske mutant er blevet en storbydarling

Lige nu bliver Defenderen bygget i specialmodellerne Autobiography, Heritage og Adventure. Modellerne bliver kun lavet i 5.108 styk og sætter punktummet for den bil, som har behaget tusindvis af soldater, godsejere og safarifolk gennem de sidste 67 år. I dag er det dog ikke et særsyn at se en Defender trille ned ad Søndre Boulevard på Vesterbro med en latte-drikkende mand iklædt nypudsede sko og hornbriller bag rattet.

Og det er egentlig ret komisk, for de 500 engelske arbejdere i Solihull har aldrig bygget bilen for at behage de hippe byboeres køkørsel i København. Et hurtigt kig ind i kabinen på model 2015 afslører, at bilen stadig bliver bygget for at blive brugt af mænd og kvinder med mudder på gummistøvlerne.

Her er ingen bløde måtter, infotainment-system eller dekorindlæg i børstet aluminium. Til gengæld er der hård plast, aluminium og højt til loftet. Motoren er en 2,2 liters turbodiesel. Den samme som håndværkerne kører rundt i i deres Ford Transit’er. Her er bare skruet lidt på momentkurverne, så den trækker bedre op ad bakke – for det er det, den kan.

En 50 procents stigning med løst grus under de fire hjul bliver taget, uden at det giver sved på ryggen. Sveden pibler til gengæld frem ved en tre-punktsvending på en parkeringsplads ved Ikea i Taastrup en lørdag morgen. Derfor er det lidt som at gå rundt i waders uden at skulle fiske, når man kører en Defender i byen.

Men man kan ikke lade være med at smile til dem, der gør det, for det er dem, der har holdt liv i den gamle bilmodel i så lang tid. Bilens popularitet blandt andre folk end landmænd og krokodillejægere er hovedårsagen til, at Land Rover Defender har overlevet helt ind til nu.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

67 år og kører på trapper uden at brokke sig

En anden årsag til det lange liv er bilens simple konstruktion og pålidelighed. Halvdelen af de lidt over 2 millioner Defendere, der er solgt gennem tiden, er købt som militærkøretøjer eller arbejdskøretøjer. Det betyder, at de er holdt ved lige og er blevet passet på. Derfor kører 75 procent af den samlede Defender-flåde stadig den dag i dag.

Også den Series 1 fra 1949, som jeg har presset igennem et 500 meter langt mudderspor og op på en bakketop med udsigt ud over terrænet i Solihull. Et skilt med påskriften ’Stairs’ er netop passeret, og et kig ud ad forruden er det samme som at stå på toppen af en rigtig stejl skiløjpe. Der er ingen bund. Kun horisont.

»Du skal bare træde på bremsen, hver gang du tager et trin. Som når en trommeslager bruger sin stortromme«, siger instruktøren.

Jeg tænker ’fedt’, indtil det slår mig, at jeg er i gang med at køre en 67 år gammel firhjulstrækker ned over en stejl trappe med 20 cm store trin lavet af beton. ’Det går sgu da ikke’.

Men med visheden om, »at en Land Rover ikke sidder fast«, begynder jeg at klatre ned ad trappen med højrefoden pumpende mod bremsen, som trommeslager i Metallica Lars Ulrich gjorde det under Roskildefestivalen i 2013. Alt rasler i kabinen, mens kroppen med et halvt sekunds forsinkelse falder tungt i sædet, hver gang et trin bliver taget.

Men rytmen bliver holdt, og ved bunden af trappen ånder jeg lettet op. Instruktøren ligeså. Bilen står bare stille og slubrer i tomgang, som havde den kørt ned for enden ad en villavej og tilbage igen.

Der går det op for mig, hvad det er, en Defender kan. Den kan bruges. Om den er 60, 30 eller 10 år gammel, er underordnet. Den tager udfordringerne med samme entusiasme, som en labrador løber efter en gul tennisbold. Igen og igen og igen.

Gamle Land Rovere hitter på brugtmarkedet

Måske derfor, at den Land Rover, jeg sidder i, stiger voldsomt i pris i disse år. Series 1, som blev bygget fra 1948 til 1958, er gået hen og blevet et samlerobjekt, og det betyder, at priserne stiger til vejrs.

En helt nyrestaureret model fra 1955, som er til salg på landroveraddict.com, løber op i 510.000 kr. Og instruktøren ved min side siger, at det eksemplar, vi kører i, vil blive solgt for lige knap 400.000 kr., hvis den bliver sat til salg. Vel og mærke uden dansk afgift. En ny, lille, skrabet Defender koster 327.000 kr.

Mens nogle af modellerne fra 60’erne og opefter kan findes til langt mere overkommelige priser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En ting er sikkert: Ejer du en Defender, er du medlem af en klub, som kun bliver mere eksklusiv, som årene går. For selvom Land Rover siger, at der kommer en efterfølger, vil det aldrig være samme dna, den nye får.

Men det fjerner ikke folkets håb om Defenderens overlevelse. Inde i et nyligt oprettet Defender-museum, som ligger midt inde i produktionshallen i Solihull, er der en stor, sort væg, hvor gæsterne bliver bedt om at give deres besyv med om, hvordan den nye Land Rover Defender skal se ud. Beskeden er slående.

’Keep it as it is’. ’No change, no end’. ’Retain the shape. Retain the simplicity’, står der på en del af sedlerne . Kunderne vil ikke have ændret den legendariske bil.

Politiken var inviteret af Land Rover

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden