Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SPORTY. Renault 16 TX er en temperamentsfuld familiebil. En sjælden kombination i 1965.

SPORTY. Renault 16 TX er en temperamentsfuld familiebil. En sjælden kombination i 1965.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi kører klassiker: Renault 16 er stadig moderne efter 50 år

Renault 16 var en revolution i 1965. Politiken har testet den igen i Frankrig.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Født i 1965 og stadig en form for forbillede i dag. Renault 16 er fra en tid, da familiebiler blev bygget i meget traditionel stil. Motor foran, baghjulstræk, bagagerum, der ikke varieres i størrelse og sæder, der ikke kunne justeres i nævneværdig grad.

Men så kom Renault 16, og den var en ren cirkusartist, når det gjaldt om at folde sig sammen i vidt forskellige konfigurationer.

Med sæderne kunne den noget, som biler af i dag ikke nødvendigvis kan gøre den efter. Renault 16 var også pioner med noget, der er en selvfølge i dag: en stor bagklap, der giver lettere adgang til bagagerummet.

Renault bruger selv ordet ’først’, når det gælder bagklappen, men det holder ikke helt. Den endnu tidligere Renault 4 havde også en form for bagklap.

Fem biler holder klar til test

På en yachtklub vest for Paris holder fem eksemplarer af Renault 16 klar til test for en lille gruppe danske journalister. Det er en sjælden bil i Danmark.

»Disse fem biler svarer omtrent til antallet i Danmark. Måske er der et par stykker mere«, siger redaktionschef Peter Clausen fra bladet FDM Motor Classic, som også er med på testholdet.

Hvad skal man give for en Renault 16 i Danmark?

»Et godt eksemplar koster omkring 50.000 kroner. De efterspurgte 16 TS-modeller kan være dyrere«, siger han.

De fem testbiler er den endnu mere sjældne 16 TX-model, der kom i 1973. Det er den mest luksuriøse og den hurtigste. Den har f.eks. elruder foran og centrallås, som var vildt eksotisk dengang. Motoren giver 93 hk, og topfarten er 175 km/t. Tal, der dengang var uopnåelige i familiebiler. Femtrins gearkasse har den, mens mange samtidige biler nøjes med tre gear.

Bakgearet kan drille

Renaults folk giver ingen særlige formaninger før testkørslen: »Ruten er på 100 kilometer. God tur«.

De viser dog lige, hvor bakgearet ligger. Bilen har jo ratgear – »skub frem og så ned«. Efter et par forsøg lykkes det.

På vej ud fra yachtklubbens p-plads strejfer vi lige et havebord. Motoren tager usædvanlig hårdt fat, og styretøjet er usædvanlig tungt og trægt. Ingen skrammer dog.

Tungt arbejde med rattet

Testruten starter i byområde med en masse rundkørsler. I moderne, velkørende biler kan den slags være sjove at piske rundt i, men her falder Renault 16 TX igennem. Styretøjet er tungt, og der skal drejes meget med rattet for at skifte kurs. Hvis man alligevel går til sagen, krænger bilen som et sejlskib.

Ratgearet vænner man sig hurtigt til. Det glider med præcise bevægelser, også den lidt kantede vej fra 3. ned i 2. gear og fra 5. til 4. gear. Bilen har sikkert fået en grundig overhaling hos Renaults tekniske stab. Der er ikke én rustplet at se, og der er intet i kabinen, der rasler.

Hen over fartbump er bilen helt stabil. Affjedringen er blød, men efter bumpet falder bilen til ro med det samme. Ikke noget med at gynge op og ned to-tre gange, som man kunne frygte i en gammel bil.

Svage bremser i regn

Lidt længere fremme på ruten rammer vi endnu en af bilens begrænsninger. En lang bakke ender i en rundkørsel, og på den sidste del af bakken er der malet hvide striber på kryds og tværs. Vejen er fugtig, og havde vi bremset så sent, som vi måske havde gjort i en nutidig bil, var vi muligvis gledet tværs gennem rundkørslen med blokerede hjul.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er skivebremser foran i Renault 16 TX, og de tager egentlig meget godt fat. Men der er ingen abs-funktion.

Nu bryder regnen løs. Køremakkeren, der har overtaget rattet, siger: »I det mindste virker viskerne da perfekt«.

Fem minutter senere ryger venstre viskerblad af. Vi standser. Politiken springer ud i regnen og får det sat på plads. 10 minutter senere hopper det af igen, men da er regnen næsten overstået.

Alligevel må vi acceptere Renault-folkenes påstand om, at Renault 16 er en intelligent bil. Her tænker de især på sæderne. Sæderne kan foldes sammen på mange måder og dermed give maksimal plads til enten bagage eller passagerer.

Alle sæder kan også foldes helt ned til vandret og dermed skabe sovepladser. Det trick er der ikke mange nutidige biler, der kan efterligne.

Askebægre en selvfølge

Andre sjove udstyrsdetaljer er askebægre både for og bag. Der er blevet røget en del Gauloises i bilen gennem årene.

Viskerkontakten er en lang arm, der stikker ud fra instrumentpanelet. Varmeanlægget består et par metalskydere, der er noget nemmere at forstå end nutidens trykfølsomme skærme.

Renault 16 var den første bil, der havde luftudtag bagude. Derfor skulle dens indeklima være markant bedre end i konkurrenterne. Sikkert rigtigt – ruderne duggede faktisk ikke i regnvejret.

Ruten fører ud på motorvej, hvor 130 km/t. er tilladt. Vi kan sagtens følge den sværm af biler som Renault Captur, Peugeot 2008 og Citroën C4 Cactus, der omgiver os. Vi kunne sikkert også køre fra nogle af dem, men 130 km/t. forekommer rigeligt dramatisk i 50-års fødselaren.

Ved gasgivning kommer der et markant brøl fra karburatorernes indsugning – en helt særegen lyd, man slet ikke får i nutidens biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bremselængde tænker vi ikke på

Benzinforbruget ved 130 km/t. tænker vi ikke over. Det er sikkert under 10 km/l. Bremselængde? Nej, det må vi hellere undlade at tænke for meget over, for den kan let være det dobbelte af moderne bilers.

Vi parkerer ’vores’ Renault 16 TX ved fabrikken igen. En spritny Renault står klar til at køre os i lufthavnen. Turen bliver gennemført mere sikkert, komfortabelt og støjsvagt, men egentlig ikke hurtigere, da vi kravler frem i køtempo en stor del af vejen. Visse ting forandrer sig ikke gennem 50 år.

Politiken var inviteret af Renault.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden