Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 Allan Graubæk
Foto: Allan Graubæk

KONSERVATIV. Hyundai i20 kører i det traditionelle spor. Topversionen er lidt for dyr.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Test af ny Hyundai: Gedigen dieselbil har et par mangler

Hyundai i20 formår ikke at rykke fra konkurrenterne i dieselversionen. Og så har den et par sære mangler for en helt ny bilmodel.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dieselmotor er ved at være et eksotisk valg i blandt minibilerne. Eller i hvert fald et sjældent valg.

Alligevel stiller Hyundai i20 op med to forskellige dieselmotorer, hvor vi her prøver den kraftigste på 1,4 liter og 90 hk. Der findes også en på 1,1 liter og 75 hk.

Et kig i salgstallene for juli i år viser, at det kun er Citroën C3 og Dacia Sandero i miniklassen, der formår at sælge flest dieselmodeller. Ellers dominerer benzinmotorerne, også blandt tidligere dieselfavoritter som Peugeot 208, Renault Clio og VW Polo.

Suzuki Swift og Mazda 2 fås udelukkende med benzinmotorer.

Støjsvag på motorvejen

En dieselbil passer bedst til et kørselsbehov, der omfatter en del lange ture. Umiddelbart ser det meget godt ud for Hyundai i20. 90 hestekræfter bør dække de flestes behov, og en 6-trins gearkasse er tilpas langbenet, så der er ikke meget motorstøj ved hverken 110 eller 130 km/t.

Vi kørte omkring 20 km/l ved blandet kørsel. Flere konkurrenter har mere gunstige forbrugstal.

Foreslår et lidt sært gearvalg

Ved lavere hastighed triller motoren også fint og ubesværet af sted. Den lille pil i instrumenterne, der rådgiver om det rette valg af gear, ønskede dog 3. gear ved konstant 50 km/t. Vi fandt det mere naturligt at køre i 4. gear, og det protesterede motoren heller ikke over. Gearskiftet er kvik og præcist.

Vi noterer en sær mangel i en helt ny bilmodel: Der er ikke noget stop-start-system. Vi savner den ekstra ro, det giver i bytrafik.

Styretøjet er på typisk koreanerfacon lidt upræcist og vagt omkring midterstillingen. Det er noget, man vænner sig til, men konkurrenter som Renault Clio, Peugeot 208 og VW Polo styrer skarpere.

Affjedringen er o.k., men den formår ikke at imponere. Ujævnheder ved motorvejsfart mærkes lidt for tydeligt.

Højeste udstyr er for dyrt

Her har vi fat i topversionen, Premium, der har gode udstyrsdetaljer, men ikke nok til at retfærdiggøre prisen på 212.000 kroner. Vi ville uden tøven vælge det lavere udstyrsniveau, Trend, og spare 30.000 kroner. Dermed ville vi bl.a. miste den såkaldte regnsensor, der skal styre viskernes tempo i svagt regnvejr. Den irriterer faktisk også mere, end den gavner.

Vi kan også leve med, at sidespejlene ikke automatisk klapper ind, når bilen parkeres. Og alufælge, der hører med til Premium-udstyret, kan købes i løs vægt.

Bipper ved utilsigtet vognbaneskift

Både Trend- og Premium-udstyret har den såkaldte vognbaneassistent, der bipper, hvis man utilsigtet – det vil sige uden at bruge blinklys – skifter vognbane ved hastigheder over cirka 60 km/t. Den bipper lidt rigeligt, når man bare er i nærheden af de hvide striber. Automatisk nødbremse, som også begynder at brede sig blandt minibilerne, fås ikke til Hyundai i20.

Instrumenterne er supertydelige og ligner noget, der er hapset fra VW. Fartpiloten sidder perfekt placeret på højre side af rattet. Midterkonsollen ser en anelse bedaget ud.

Radioen har en lille traditionel skærm, som ikke kan bruges til f.eks. navigation. Men det betyder så også, at alle funktioner er lette at gå til. Man skal ikke fumle rundt i menuer, men trykke på store tydelige knapper. Og i det mindste kan man spille musik fra en smartphone via et usb-stik til radioen.

Hyundai i20 skal have ros for fem års garanti uden kilometerbegrænsning. Men selv om den kun har været på markedet under et halvt år, virker den sært gammeldags på et par områder. Her tænker vi især på det manglende stop-start-system og det meget traditionelle radioanlæg. Og så er den for dyr i den testede version.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden