Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FORVIRRING. Mange bilister har skiftet til vinterdæk i forventning om sne og is. Men i det nuværende vejr er sommerdæk faktisk bedst.
Foto: Finn Frandsen

FORVIRRING. Mange bilister har skiftet til vinterdæk i forventning om sne og is. Men i det nuværende vejr er sommerdæk faktisk bedst.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Varm vinter: Lige nu kører bilerne bedst på sommerdæk

I det sommerlige vintervejr bremser vinterdæk dårligere, og de kan give et højere brændstofforbrug.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige nu er det de kloge bilister, der kører på sommerdæk. ’Vintervejret’ er så varmt med 10-12 grader både dag og nat, at vinterdæk slet ikke kommer til deres ret.

Når det er så varmt, bremser vinterdæk dårligere end sommerdæk, og de slides også hurtigere. I juni kunne man også måle temperaturer på 11-12 grader, og dengang var der nok ingen, der drømte om at skifte til vinterdæk.

Den tyske automobilklub Adac har set på de mulige ulemper ved at køre på vinterdæk i den nuværende meget milde vintervejr. Der er et par stykker, men alligevel fastholder Adac, at det er klogest at køre på vinterdæk hele vinteren. Selv om det er mildt lige nu, kan det kolde vejr med sne og is komme med kort varsel.

Lige nu er der dog ikke udsigt til hverken sne eller is, oplyser DMI.

»Chancen for en hvid jul er nærmest lig nu«, skriver DMI på sin hjemmeside. Det milde vejr ventes at fortsætte ind i uge 1, men det kan blive aktuelt med nattefrost enkelte dage.

Vinterdæk fejler når det er varmt

Adac har været ude med målebåndet, og det er tydeligt, at vinterdæk er ringere end sommerdæk, når det er varmt. Det ses f.eks. ved opbremsning fra 100 km/t. på tør vej i 13 graders varme. Her giver vinterdæk en bremselængde, der er 16 meter længere end sommerdæk.

På våd vej, også i ca. 13 graders varme, har vinterdækkene bedre fat. Her opnår de stort set bremselængde som sommerdæk. Vinterdækkene er en anelse ringere, men ikke noget, der gør en afgørende forskel.

Der er endnu en ulempe ved at køre med vinterdæk i mildt vejr. De giver et lidt højere brændstofforbrug. Det skyldes bl.a., at vinterdækkenes grovere mønster giver højere rullemodstand, og det koster lidt ekstra brændstof. Adac sætter dog ikke præcise tal på det forhøjede forbrug.

Krav om vinterdæk i nabolande

I Danmark har der de seneste år været tilløb til at få indført lovgivning om brug af vinterdæk i vinterperioden, men det er ikke blevet til noget endnu.

Sverige har længe haft en regel, der siger, at der skal være vinterdæk på bilen, når der hersker vintervejr – altså, at der f.eks. er sne eller is på vejene. Det giver en bøde på 1.000 svenske kroner (ca. 800 kroner) per dæk, hvis man ikke følger lovgivningen. Helårsdæk er ikke godkendt som vinterdæk i Sverige.

Tyskland har samme regel som i Sverige: Altså vinterdæk, når der hersker vintervejr. Bøden er mere beskeden i Tyskland, nemlig 40 euro (300 kroner). Det dobbelte, hvis man skaber forsinkelser i trafikken ved at køre på sommerdæk.

Norge har heller ikke noget generelt krav om vinterdæk, men man skal altid have det fornødne vejgreb. Det kan også sikres ved at sætte snekæder på sommerdæk, oplyser FDM.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Allan Graubæk eller Rejser, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden