Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

VALG. Privatleasing har bidt sig fast hos bilisterne. En ny hjemmeside giver forbedret overblik over de aktuelle tilbud.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny hjemmeside giver en genvej i junglen af billeasing

Jagten på en ny leasingbil voldte problemer for Martin Wickings fra Aarhus. Men så fandt han på en løsning.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

29-årige Martin Wickings fra Aarhus var i efteråret på jagt efter en leasingbil, men han stødte hurtigt ind i et problem: Han kunne ikke få noget samlet overblik over mulighederne inden for privatleasing.

Omtrent samtidig bragte Politiken en artikel, der handlede om, at mange bilmærker gemmer tilbud om privatleasing væk inde på deres hjemmesider. Derfor tænke Martin Wickings, at der burde være en hjemmeside, der samlede alle tilbuddene – og sådan en hjemmeside har han nu lavet.

Forinden var han gået på en helt traditionel biljagt.

»Jeg gjorde nok det samme som så mange andre. Jeg googlede efter den ønskede leasingbil, men jeg havde svært ved at finde de ønskede informationer på bilmærkernes hjemmesider. Jeg fandt også ud af, at der er 3-4 udbydere af den samme bilmodel, og det gør det interessant at skabe denne transparens, som jeg har forsøgt med min hjemmeside«, siger Martin Wickings.

Hjemmesiden hedder leasingtilbud.com, og den viser privatleasingtilbud fra bilimportører, banker og finansieringsselskaber. Martin Wickings arbejder som teknisk chef i et firma i Aarhus, der bl.a. udviklet søgemaskiner til webshops, så han er inde i teknikken omkring søgemaskiner.

»Det kræver lidt indsigt at indsamle det, jeg vil kalde ’ustruktureret data’ og så gøre det struktureret, men det er egentlig bare det, søgemaskinen gør«.

Udbuddet skifter fra dag til dag

Når Martin Wickings’ søgemaskine har kigget på privatleasingmarkedet, kommer der netop nu omkring 1.900 biler frem.

»Tilbuddene opdateres en gang om dagen, og jeg kan se, at det kan svinge med op til 100 tilbud fra den ene dag til den anden. Det er søgemaskinen, der registrerer tilbuddene, når de kommer og går, så der er ikke noget manuelt over det«, siger Martin Wickings.

Hjemmesiden fungerer både på normal computer og på smartphone. Der er naturligt nok flest informationer, når man ser siden på en computerskærm, og Martin Wickings overvejer, om han skal ændre på den visning, han i første omgang har valgt til telefonen. Derfor kan skærmbilledet ændre sig i den kommende tid, og Martin Wickings arbejder også på at få flere udbydere af leasingbiler med.

Leasingudbyderne betaler ikke noget for at få deres biler vist:

»I øjeblikket er der ingen penge i det for mig, men jeg håber da at kunne lave en forretning ud af det på et tidspunkt«, siger Martin Wickings.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Allan Graubæk eller Biler, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden