Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilmærker kappes om at sænke startydelsen på leasing

Privatleasing udgør ca. 10 procent af det samlede bilsalg. Nye tilbud går fra mikro-Renault til Tesla.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er Peugeot og alle de andre. Sådan ser det lidt groft tegnet ud på markedet for privatleasing af personbiler. Peugeot har med mange forskellige kampagner fået afsat mange 108-, 208- og 308-modeller på privatleasing, og nu halser konkurrenterne efter for at gøre indhug i Peugeots succes.

Flere bilmærker slår på en meget lav engangsydelse, som er penge, bilisten aldrig ser igen. Nogle mærker er nede på 5.000 kroner i det nye tilbud. Ford og Peugeot går endnu lavere, idet engangsydelsen i nogle tilfælde er på 0 kroner. Og oppe i toppen har et biludlejningsfirma placeret sig med Tesla Model S på privatleasing.

Privatleasing udgør lidt under 10 procent af det samlede bilsalg. Det betyder, at der blev afsat ca. 19.000 biler til privatleasing sidste år, hvor det samlede bilsalg var 207.000.

»Andelen af privatleasing er voksende, og det er en tendens, vi regner med fortsætter i 2016«, siger Gunni Mikkelsen, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Renault vil sætte liv i Twingo

Den tendens vil gerne skubbe til hos Renault. Det franske bilmærke var godt fremme med privatleasing i 2010, hvor man kunne nøjes med at betale en engangsydelse på 8.900 kroner ved leasing af en Clio – og det var dengang et lavt beløb.

Nu er det Twingo, som Reanult vil give et skub i form af et nyt leasingtilbud. Indtil videre er Renault i Danmark ikke tilfredse med salget af Twingo:

»Den ligger stabilt sløjt i salgstallene«, sagde Renaults pressechef Søren Hyltoft Thomsen på et pressemøde i januar. I det nye tilbud på Twingo skal man betale 8.000 kroner i engangsydelse. Se flere prisdetaljer på Renault Twingo og andre leasingbiler i billedserien over artiklen.

Der er ikke mange mikrobiler til privatleasing. En af de andre er Peugeot 108. Den tilbydes netop nu helt uden engangsydelse, men med en højere månedlig ydelse end Renault Twingo.

Toyota kan dog også tilbyde Aygo på privatleasing. Her er engangsydelsen nede på 995 kroner, og man kan vælge mellem forskellige udstyrsvarianter af bilen.

VW har også varslet ny kampagne på privatleasing. Her er der fokus på Polo og Golf, men ikke Up. Når Up ikke er med, kan det skyldes, at bilmærkerne generelt mener, at det er svært at udarbejde fornuftige leasingpriser på det helt små biler, men i øvrigt er der også en faceliftet Up på vej.

Skoda til de pladskrævende

Til de lidt mere pladskrævende bilister står Skoda klar med Fabia Combi på privatleasing. Der tilbydes dog kun biler med benzinmotor, men automatgear er en mulighed, hvis man vil betale ekstra for det.

I den dyre ende af bilmarkedet er en nyskabelserne Tesla Model S til privatleasing Det er dog ikke Tesla selv, der står bag projektet. Det gør biludlejningsselskabet Sixt. Se detaljer i billedserien herover.

Der kan være endnu flere leasingtilbud hos bilmærkerne, som vi ikke har fået øje på. Politiken har tidligere skrevet, at det kan være meget svært at finde frem til leasingtilbuddene på bilmærkernes hjemmesider, og det har tilsyneladende ikke ændret sig.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden