Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Droppet. Danske bilkøbere prioriterer - i modsætning til vores norske naboer - ikke sikkerhedsudstyr højt, når vi køber ny bil.
Foto: Euro NCAP

Droppet. Danske bilkøbere prioriterer - i modsætning til vores norske naboer - ikke sikkerhedsudstyr højt, når vi køber ny bil.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilkøbere dropper sikkerhedsudstyret

Danskerne tilvælger mindre sikkerhedsudstyr end de norske naboer.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun mærket, modellen og farven, man skal tage stilling til, når man køber ny bil.

Mængden af ekstraudstyr skal også overvejes, og herunder de tilføjelser, der kan gøre bilen mere sikker.

Men dem har danskerne en tendens til at fravælge, advarer De Danske Bilimportører, som giver det danske afgiftssystem skylden.

»På grund af den måde, som afgiftssystemet er indrettet på, bliver meget nyt sikkerhedsudstyr rigtig, rigtig dyrt. Derfor ser vi, at udstyret kommer senere til Danmark og får en mindre udbredelse end de lande, vi normalt sammenligner os med«, siger chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen.

FDM vil have norsk model
Der findes ikke en samlet opgørelse over salget af sikkerhedsudstyr i nye danske biler, men hos Volvo, som er en af de bilfabrikanter, der prioriterer sikkerhedsudstyret højt, ser man en klar tendens.

Her tilvalgte kun seks procent af de danske kunder sidste år det såkaldte On Call-system, som automatisk kontakter alarmcentralen, hvis en airbag eller en selestrammer udløses. I Norge valgte over 70 procent af bilkøberne at få installeret systemet.

»I Norge havde man i 1990’erne et system, der mindede om det danske, men nu har man omlagt til en teknisk afgift, som blandt andet bestemmes af, hvor meget bilen vejer, hvor meget CO2 den udleder, og hvor langt den kører på literen«, påpeger Tejs Laustsen Jensen.

FDM er også fortaler for en model i stil med den norske, da man betragter den danske som 'forældet'.

I Danmark fastsættes afgiften udelukkende på baggrund af bilens - og herunder sikkerhedsudstyrets - pris.

Lovgivningen undtager dog forskellige former for sikkerhedsudstyr fra afgift, men der er ifølge FDM ikke blevet fritaget nyt udstyr siden midten af sidste årti.

»Listen er ikke blevet opdateret i mange år, så næsten alt det nye sikkerhedsudstyr, der kommer på markedet bliver afgiftsbelagt på lige fod med stereoanlæg, læderindtræk og alufælge«, siger afdelingschef Torben Lund Kudsk.

Han påpeger, at det udstyr, som er blevet fritaget for afgift, har solgt rigtig godt.

»Danskerne er interesseret i sikkerhedsudstyr, men ikke hvis det skal beskattes med flere hundrede procent«, understreger Torben Lund Kudsk.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden