På et pressemøde i Stockholm i dag sagde Volvo Cars administrerende direktør  Hakan Samuelsson, at fabrikanten vil udfase biler med udelukkende forbrændingsmotorer inden 2019.
Foto: Ekstromer Jonas/AP

På et pressemøde i Stockholm i dag sagde Volvo Cars administrerende direktør Hakan Samuelsson, at fabrikanten vil udfase biler med udelukkende forbrændingsmotorer inden 2019.

Biler

Elbranchen og de grønne jubler over Volvos attentat på den rene benzinbil

Volvo har meddelt, at bilkoncernen om to år vil stoppe produktionen af biler med rene forbrændingsmotorer.

Biler

»Vi har ventet på det rigtigt mange år, så det er ret fantastisk, at en etableret bilfabrikant melder så kraftigt ud«.

Begejstringen for, at Volvo i dag meldte ud, at firmaet fra 2019 ikke længere vil producere rene bil- eller dieselbiler, er næsten til at føle på hos Jørgen S. Christensen, som er forsknings- og teknologidirektør  i elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi.

Volvo begrunder forandringen med, at kunderne efterspørger en omstilling til el, og derfor vil alle biler fra fabrikanten om kun et par år enten være rene el-biler eller hybridbiler, altså biler med både en forbrændings- og en elmotor.

I Danmark er salget af el-biler forsvindende lille, men teknologi-direktøren spår alligevel, at det bliver en god forretning for Volvo.

I andre lande går salget af el-biler stærkt, forklarer Jørgen S. Christensen, som fremhæver Norge, hvor 7 ud af de 10 mest solgte biler er el- eller hybridbiler.

Han forklarer også, at flere andre bilproducenter er begyndt at introducere mellemklasse-elbiler, som er til at komme i nærheden af prismæssigt for den almindelige forbruger.

»Det betyder, at de kan komme ud og nå et massemarked«.

Elbilejerne kan lade op

Og ser man på antallet af ladesteder, er Danmark allerede gearet til en omstilling til elbiler. Det forklarer Torben Arent, redaktør for bladet Motor hos FDM- Forenede Danske Motorejere til Ritzau.

»Med hensyn til at lade bilen op, er vi forholdsvist godt gående i Danmark. Der er et nogenlunde landsdækkende net af hurtig-ladere«.

Torben Arnt forklarer, at nogle af Volvos nye modeller vil have batterier til at kunne køre op mod 500 kilometer, hvor bilerne i dag oftest højst kører 250 kilometer på en opladning.

Tænketanken Concito mere forbeholden

I den grønne tænketank Concito, kalder chefkonsulent Henrik Gudmundsson Volvos udmelding for et »godt skridt fremad«, og han håber, at det lykkes for producenten, at en stor markedsandel bliver elbiler.

»Hvis Volvo sælger en masse minihybridbiler, som mest kører på en forbrændingsmotor, så bliver effekten begrænset«

Når det er sagt, gør Henrik Gudmundsson opmærksom på, at der er lidt elastik i Volvos plan.

»Når de taler om hybridbiler og minihybridbiler, så er der jo stadig en forbrændingsmotor. Hvis Volvo sælger en masse minihybridbiler, som mest kører på en forbrændingsmotor, så bliver effekten begrænset«, siger Henrik Gudmundsson, som også peger på, at det er energitungt at producere  batterier til elbiler.

Han peger i øvrigt på, at Volvo er kinesisk ejet, og at der bliver solgt mange el-biler i Kina.

»De er dog for små og opfylder ikke de sikkerheds- og miljøkrav, vi har i Vesten, men måske er elbilerne hos Volvo, kinesernes vej ind på vores marked. Og det er godt, for producenterne her har været meget langsomme med omstillingen, og de trænger til noget konkurrence«, siger Henrik Gudmundsson fra Concito.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden