0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rapport: Selvkørende biler skaber tryghed på cykelstien

Selv om de kører af sig selv, er cyklister trygge ved at færdes blandt selvkørende biler, viser ny rapport.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De selvkørende biler er godt på vej til at blive en del af gadebilledet i Danmark.

I 2018 skal bilerne uden chauffør bag rattet efter planen færdes blandt helt almindelige biler, cyklister og fodgængere.

Det rejser en række trafikale spørgsmål. Hvad gør cyklisten for eksempel, når han eller hun ikke længere har en chauffør at få øjenkontakt med?

Det har Vejdirektoratet, hvor man behandler den første ansøgning om at indføre selvkørende shuttlebusser på danske veje, sat sig for at undersøge.

»For det kan jo være, at nogle af forsøgsprojekterne kan lade sig inspirere af de foreløbige erfaringer. Samtidig kan vi som myndigheder bruge erfaringerne, når vi skal behandle ansøgningerne«, fortæller afdelingsleder i Vejdirektoratet Andreas Egense.

Kan skyldes lav hastighed

Vejdirektoratet har udarbejdet en rapport, som samler op på de første erfaringer fra Europa med selvkørende busser. Den viser blandt andet, at cyklister og fodgængere sagtens kan dele vejene med hinanden.

»Faktisk viser det sig, at der, hvor der allerede er gennemført forskellige forsøg, har cyklisterne overraskende ofte følt sig tryggere ved de automatiske køretøjer end ved almindelige køretøjer«, siger Andreas Egense.

Det kan især skyldes bussernes lave hastighed, som skaber en følelse af tryghed.

Af sikkerhedsårsager er de automatiske køretøjer nemlig nødt til at køre med lav hastighed, når de deler vejene med 'bløde' trafikanter.

Både fra forsøg med minibusserne 'WEpod' og 'CityMobil2' i henholdsvis Holland og italienske Oristano på Sardinien har der været eksempler på, at nogle fodgængere ligefrem har kastet sig ud foran busserne, hvilket ifølge trafikforskere er udtryk for en nærmest blind tillid til teknologien.

De europæiske forsøg mangler ifølge rapporten fra Vejdirektoratet fortsat at give svar på, hvordan selvkørende busser og bløde trafikanter med fordel kan kommunikere med hinanden uden at bruge for eksempel øjenkontakt.

Hvordan kan bussen for eksempel markere, at den har set cyklisten, og hvordan kan bussen fortælle, at nu sætter den i gang?

»Det er noget af det, de danske forsøgsprojekter bør tage med i deres overvejelser«, siger Andreas Egense.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden

Morten Langkilde

På sydfynsk ø spiller købmanden Chopin, mens du handler

Oldtidsgrave, vild natur, stolte søfartstraditioner og dansk mad:  Læserne viser vej til oplevelser i Det Sydfynske Øhav

Morten Langkilde

De sydfynske øer er bakketoppe i et sunket Atlantis

Morten Langkilde

Majtræet 'blomstrer' kun på to øer én gang om året

Morten Langkilde

Det Sydfynske Øhav byder på et lille ferieparadis for dem, der kan leve uden shopping og forlystelsesparker

Morten Langkilde

Sydfynsk øhop:  Bjørnø er øen uden bjørne

Frank Flemming Pedersen

Få et ø-pas til 37 danske øer