0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stationcar er yt: Nu er de høje biler in

De såkaldte SUV-biler er blevet en populær vare, ikke kun herhjemme, men hos bilforhandlere verden over.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Navnet SUV eller 'sports utility vehicle' antyder, at der er tale om en praktisk fritidsbil.

Men de seneste salgstal vidner om, at selv børnefamilier nu vælger de høje SUV-biler frem for eksempel en mere traditionel stationcar.

I Danmark er det især de mindre SUV'er, der frister, siger Søren W. Rasmussen, teknisk redaktør på FDM's medlemsblad Motor.

Det er biler som den populære Nissan Qashqai, der i runde tal koster 200.000 kroner. Bilen, som Nissan selv kalder den 'originale crossover', blev den næstmest solgte bil i Danmark i februar måned.

SUV-bilerne var i samme måned et mulehår fra at få den største markedsandel, viser tal fra Danske Bilimportører.

Vælger med hjertet

Når køberne vælger en SUV, vælger de den mere med hjertet end med hjernen, bemærker Søren W. Rasmussen.

»Det er en biltype, som sammenlignet med den traditionelle sedan eller stationcar har et mere appellerende design med mange forskellige farvekombinationer, og så er den nemmere at stige ind og ud af«.

»Man sidder lidt højere, end man gør i almindelige biler, hvilket giver et godt overblik i trafikken«, siger han.

SUV'erne er ikke lige så velkørende som de traditionelle biltyper, men det har mindre betydning for tidens købere, mener han.

»Når folk ofte tilbringer mere tid i bilkøer end ud af en snoet landevej, er det mere vigtigt, hvordan hele familien befinder sig i bilen, end hvordan føreren synes, bilen kører«, siger Søren W. Rasmussen.

SUV-bilernes popularitet giver mindelser om perioden før finanskrisen, mener bilanalytiker hos Bilbasen Jan Lang.

I årene før finanskrisen i 2008 blomstrede salget af SUV'er og andre nichebiler også, særligt de store, eksklusive SUV'er, som Porsche Cayenne.

Men efter krisen blev bilkøberne mere konservative, når de skulle købe bil.

»I de år var det de arketypiske stationcar-modeller i den mest neutrale farve, sort, man valgte, og gerne en dieselvariant, der tilsammen repræsenterede det dengang lavest mulige værditab. Så vidste man, at den var nem at sælge igen«, siger Jan Lang.

»Der var ikke noget spræl overhovedet. Men nu er tøjlerne blevet løsnet helt igen. Nu er vi, hvor vi var i 2005 og 2006, med en meget stor andel af nichebiler og livsstilsbiler, der bliver solgt«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden