0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU truer bilproducenter med kæmpebøder hvis de snyder

Mere kontrol med bilindustrien og nyt bødesystem skal undgå ny dieselskandale, lyder det i vedtaget EU-lov.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der venter store bøder til bilproducenter, som snyder med bilernes sikkerhed og forurening i EU-lande.

Virksomheder kan blive idømt bøder på op til 30.000 euro per bil, der ikke lever op til kravene.

Det svarer til 225.000 kroner.

Sådan lyder det i et EU-lovforslag om typegodkendelser af biler, som torsdag er blevet vedtaget i Europa-Parlamentet.

Udsigten til, at virksomheder skal punge ud med enorme beløb, vil virke afskrækkende på bilindustrien.

Det mener den socialdemokratiske forhandler på den nye lovgivning, danske Christel Schaldemose (S).

»Det handler om, at bilindustrien ikke skal være tilbøjelig til at svindle og bedrage. Det skal ikke kunne betale sig«, siger hun.

De nye retningslinjer for typegodkendelser af biler kommer i kølvandet på en verdensomspændende dieselskandale.

Snydesoftware

I september 2015 blev Volkswagen afsløret i at have installeret en snydesoftware i 11 millioner dieselbiler på verdensplan.

Den omstridte software målte bilerne til en lavere udledning af NOx-gas end reelt under testkørsel. Dermed fremstod bilerne langt mere miljøvenlige, end de var.

Det kostede milliarder i USA, mens straffen i Europa kan opgøres i få millioner.

For at undgå en lignende skandale fastsætter den nye lovgivning ligeledes et minimumskrav på tjek af biler.

Medlemslandene skal således udføre kontrol på mindst én ud af 40.000 biler på markedet.

Tilsynet vil dog ikke kun blive udført af producenterne og medlemslandene, som det ellers hidtil har været.

Kontrol af kontrollen

EU-Kommissionen vil fremover også selv stå for tjek af biler. Det skal ses som en slags kontrol af kontrollen, forklarer den danske parlamentariker.

»Det er en måde at sikre os, at medlemslandene ikke kan beskytte sin egen bilindustri«, siger hun.

Med den nye lov bliver det også være lettere for forbrugere og ngo'er elektronisk at finde frem til relevant information om bilerne.

Gennemsigtighed er nemlig vigtig for at undgå en ny skandale, mener Christel Schaldemose.

»Vi skal have meget mere gennemsigtighed med bilernes data. Derfor skal vi have en onlinedatabase, så vi bedre kan holde øje med bilindustrien«.

Den nye lov vil træde i kraft i 2020. Medlemslandene mangler dog stadig at vedtage lovforslaget.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden