0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Philip Davali
Foto: Philip Davali/Philip Davali

Fra maj 2022 skal en stribe sikkerhedsforanstaltninger såsom intelligent fartkontrol, bakkealarmer og en alkolås installeres i nye køretøjer i EU.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færre skal miste livet i trafikken: Fartkontrol og alkolås skal installeres i alle nye biler i EU fra 2022

Ny EU-lov skal sørge for at færre dør i trafikken gennem påkrævet installation af en række teknologier.

Biler
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

25.100 mennesker mistede livet i trafikulykker på EU's veje i 2018.

Det tal prøver EU nu at nedbringe med en ny lov, der påkræver, at samtlige køretøjer i EU skal have installeret en stribe sikkerhedsteknologier.

Loven er tirsdag blevet formelt vedtaget i EU-Parlamentet.

»Denne lov baner vejen for at redde tusindvis af liv i de kommende år. Vores fokus har altid været på sikkerheden for trafikanter, navnlig de sårbare, siger Ròza Thun. Hun repræsenterer Det Europæiske Folkeparti i EU-Parlamentet og har været ordfører for direktivet.

Fra maj 2022 skal en stribe sikkerhedsforanstaltninger såsom intelligent fartkontrol, bakkealarmer og en alkolås installeres i nye køretøjer i EU.

For ældre personbiler bliver fristen maj 2024.

Alene fartkontrollen, som kaldes intelligent fartbistand, er under forhandlingerne blevet skønnet til at kunne reducere antallet af trafikdræbte med op til 20 procent.

Den intelligente fartkontrol har været omstridt under forhandlingerne af loven. Flere troede fejlagtigt, at teknologien ville give EU magt over, hvor hurtigt biler skulle kunne køre på unionens veje.

Det afviser ordføreren Ròza Thun blankt.

»Vi indfører ikke hastighedsbegrænsninger, men et intelligent system, som vil gøre førerne fuldt bevidste om, hvornår de overskrider hastighedsbegrænsningerne«.

Hun tilføjer, at der ligefrem kan være en økonomisk gevinst for bilister med en for tung højre fod, da fartadvarslerne i bilen kan hjælpe til at undgå fartbøder.

Ud over fartkontrollen skal der installeres nødbremsesystemer, som automatisk bremser ens bil, hvis man er ved at køre op i et andet køretøj.

Sådan et system er i forvejen obligatorisk i lastbiler og busser. De tunge køretøjer skal fremover designes og have systemer installeret, der kan minimere blinde vinkler for føreren.

Blinde vinkler har været skyld i højresvingsulykker, hvor især cyklister og fodgængere har mistet livet.

De fleste af teknologierne skal installeres i nye tunge køretøjer fra 2024. For førere af ældre modeller hedder fristen 2028.

Bakkeulykker, hvor små børn på tragisk vis er blevet kørt ihjel i indkørslen, skal forebygges med obligatorisk installation af bakkedetektorer og -kameraer.

Loven skal nu godkendes af EU's stats- og regeringschefer, inden den kan blive indført i medlemslandene.

Aftalen, som EU-Parlamentet stemte igennem tirsdag, var i forvejen blevet indgået af EU's relevante ministre 26. marts.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden