0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bilen til den kolde tid

Saab 9-5 har fået et facelift, der rækker længere end til de smarte koksfarvede forlygter. Den kører nu helt fortrinligt og byder på høj komfort.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Martin Lehmann

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nu ved vi, hvad 5-tallet i modelnavnet Saab 9-5 står for: en nypris, der reelt vil ligge på mindst 500.000 kroner. Dermed er bilen godt og grundigt uden for rækkevidde for normale lønmodtagere, hvilket er synd og skam, da det på alle måder er et overordentligt behageligt køretøj.

Ikke mindst i vinterkulden. Der er vel ingen tvivl om, at svenske Saab er i sit es, når det er koldt. Tag f.eks. varmeapparatet: Allerede når temperaturvælgeren er sat på 19 grader, føler man sig på forsæderne forvandlet til 'and i ovn'. Og skalaen går op til 27 grader. Det burde række til den værste arktiske kulde.

Også på andre områder fornemmes, at bilen er skabt til vinterkørsel. Viskere og sprinklere, for eksempel. De renser perfekt og lynhurtigt både ruder og lygter for saltrester og alt andet, der sprøjtes op under kørslen, men sært nok er hverken nær- eller fjernlys specielt imponerende. Saab satser muligvis på, at de fleste kunder alligevel bestiller bilen med xenonlygter.

Ny stil: Røgfarvet
Frisk til denne sæson har Saab 9-5 fået et facelift, der naturligt nok mest er koncentreret om bilens frontparti. Måske indleder svenskerne her ligefrem en ny trend med de svagt røgfarvede forlygteglas, som vist ikke er set før.
Også i kabinen er der foretaget visse ændringer - der var nu ikke meget, der trængte til forbedring.

Den største nyskabelse er nok, at midterkonsollen nu er forberedt på fabriksmonteret navigationsanlæg. Bare synd for Saab, at markedet for den slags nærmest er gået i stå. De fleste vælger nu de langt billigere, men lige så effektive flytbare navigationsanlæg.

Men som altid i en Saab er alting placeret ud fra en stram logik, der efter en smule tilvænning gør det let at betjene knapperne i blinde.

Og tændingsnøglen sidder stadig i midten mellem forsæderne.
Undervognen har vist også fået en opstramning i forbindelse med det aktuelle facelift. I hvert fald kører denne Saab 9-5 mere veloplagt end vi erindrer det fra tidligere møder med denne bil. Den reagerer hurtigt og helt præcist på selv de mindste ratbevægelser, og faktisk forekommer den mere spontan i sine bevægelser end den mindre Saab 9-3 SportCombi, som vi prøvede for kort tid siden. 'Vores' 9-5 kørte endda på vinterdæk, hvilket normalt ikke forbedrer køreegenskaberne.

Bilen glatter også på fornemste vis også ujævnhederne ud i asfalten - godt støttet af de helt perfekte sæder.

Masser af udstyr
Den danske grundmodel af Saab 9-5 er spækket med en masse udstyr som bl.a. eldrevne lædersæder med varme både for og bag, parkerings-'bipper', klimaanlæg, fartpilot og 17 tommers alufælge. Så kan man måske bedre bære, at der skal betales 6.000 kroner for en cd-radio.

Testbilen havde desuden automatgear til 31.000 kroner, og det skifter eksemplarisk blødt og præcist - især hvis man ikke presser motoren alt for hårdt. Vi prøvede 9-5-familiens mindste motor på 2,0 liter og 150, som for så vidt passer fint til den 1.500 kg tunge bil, men sammen med automatgearet bruger den voldsomt meget benzin. Vi tog bilen på en afdæmpet motorvejstur fra København til Odense og retur igen - og resultatet lå lige omkring 9 km per liter. Med manuelt gear kan man nok forvente at køre én, måske to kilometer mere per liter.

Konklusionen på denne test kom egentlig allerede i indledningen: Dejlig bil, men også pokkers dyr. Se således i feltet 'konkurrenter' i skemaet herunder, hvor vi bl.a. har fundet frem til en Citroën C5, der byder på omtrent samme plads og nok lidt mindre udstyr, men så er den også 200.000 kroner billigere.

allan.graubaek@pol.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale uni