0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Landevejens rumfærge

Det er yderst behageligt at dovne af sted på landvejen i en Renault Grand Espace. Men med et prisskilt på minimum 473.000 kroner er den ude af billedet for de fleste familier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Renault Grand Espace bringer uvilkårligt længslen efter fjerne destinationer helt frem. Det franske luksuskøretøj til storfamilien er i sandhed som skabt til bilferie på første klasse, og efter ganske få kilometer på de danske landeveje i selskab med Grand Espace flyver tankerne da også ret hurtigt sydover.

Som man sidder der højt bag rattet i de forreste kaptajnsstole i landevejens svar på en rumfærge, føler man næsten, at bilen svæver over asfalten. For det er slående, hvor ubesværet Renault Grand Espace fører sig frem i landskabet - ikke noget man umiddelbart ville forvente af et køretøj, der trods alt måler 4,86 meter i længden og 2,10 meter i bredden.

Afslappet kørsel
Følelsen af lethed er en af Grand Espaces store forcer, en følelse, der opstår, både fordi affjedringen (på jævne landeveje) er rigelig komfortabel, og fordi styretøjet er meget letgående. Dertil kommer, at udsynet fremad og til siderne er ganske godt, hvilket skaber overblik. Indretningen af førerpladsen og betjeningen af instrumenterne er ret simpel, og det indbyder faktisk også til afslappet kørsel, fordi man ikke hele tiden er i gang med at overvåge et eller andet.

Førerpladsen er faktisk så simpelt indrettet, at man næsten ikke kan tro, at samtlige funktioner er til stede, men de er der alle. En del af indretningstricket er nemlig, at f.eks. styringen af klimaanlægget er lagt ud i dørsiderne - ganske fikst og meget betjeningsvenligt.

Et eller andet sted er det selvfølgelig også at gøre en dyd af nødvendigheden. De centrale instrumenter er nemlig placeret så langt fremme mod forruden, at armene simpelthen ikke kan nå derop. Derfor er betjeningen lagt ud i satellitter tæt ved føreren, det gælder f.eks. også betjeningen af radio-cd-afspiller.

En anden stor force er selvfølgelig den rigelige plads. På de bageste stolerækker - Grand Espace kan udstyres med to stolerækker og rumme op til syv sæder - er komforten også rigtig god, og mulighederne for at indrette sig fleksibelt til langturen er fremragende. I en fuldt udstyret Grand Espace kan man f.eks. lave et lille stuearrangement med et bord i midten og fire stole, der er vendt mod hinanden. Eller man kan indbygge dvd-afspiller med tilhørende plasmaskærme i nakkestøtterne - muligheden er der.

Skavankerne
Renault Grand Espace er som sagt en drøm på langfarten uden stress og jag. Men skal man også bedømme den på almindelig dagligdags brug melder sig nogle skavanker, som nok vil irritere i længden. F.eks. er bagsiden af det meget letgående styretøj, at bilen begynder af flyde lidt for meget ved høj motorvejshastighed, og det kræver konstante små, men trættende korrektioner i rattet for at holde den på ret kurs.

En decideret svipser er det også, at den digitale instrumentering bliver ulæselig, når den lave efterårssol stråler direkte ind gennem bagruden. Hvad der før var fine digitale lyseblå tal og bogstaver, bliver ved mødet med solen forvandlet til noget, der mest af alt ligner et printkort fra en computer.

I bykørsel vil man også blive irriteret over et lidt for knoklet gearskifte og et halvdårligt udsyn skråt bagud til venstre. Og så kommer den ellers gode affjedringskomfort overraskende nok til kort over for byens hullede veje.

Høje priser
Testbilen var udstyret med en 2,0 liter benzinmotor med turbo og 165 hk og gjorde en ganske god figur som både kvik på motorvejen og fleksibel i byen. Den samme motor fås også uden turbo med 140 hk - det er faktisk indgangsmodellen - og skal det være helt vildt, findes der også en 3,5-liters V6 benzinmotor og en 3,0-liters diesel.

Udstyrsmæssigt er der ikke så meget at klage over. Renault Grand Espace er helt med fremme på sikkerhedsudstyret, og i det øvrige udstyr er der ikke nogen oplagte mangler.

Prisen er så høj, at man virkelig skulle tro, at der er tale om en ægte rumfærge. Priserne begynder ved cirka 473.000 kroner for den mindste udgave af Espace, som også er 20 centimeter kortere end den testede Grand Espace. Politikens testbil koster cirka 593.000 kroner, og topmodellen med en 3,0-liters diesel løber op i cirka 753.000 kroner.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.