0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stærk og sej franskmand

Tilsyneladende har Citroën ramt danskernes smag med den store C5.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Morten Langkilde

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med sin pris på omkring en kvart million kroner og opefter har den især sin appel til firmabilister, og det har heller ikke svækket Citroën C5's muligheder, at den også fås som en rummelig stationcar med en kraftig dieselmotor.

Den prøvekørte C5 Weekend 2,2 HDI koster ca. 370.000 kr.. Det er omtrent det samme som for en tilsvarende VW Passat Variant 1,9 TDI, men Citroën C5 har mere udstyr, som vil koste dyrt i en Passat - hvis det overhovedet kan fås.

Kabine og indretning:
Det særpræg, der tidligere fandtes i en Citroën-kabine, er der ikke noget af i en C5. Betjeningen af bilen foregår som i enhver anden europæisk eller japansk bil, men her i den prøvekørte Prestige-model kan føreren glæde sig over et omfattende udstyrsniveau.

Forsædernes ryglæn mangler trinløs justering, og sæderne er ved første bekendtskab ikke så komfortable som f.eks. en VW Passat, men de viser sig nu at være absolut i orden også på længere ture.

Pladsforholdene for og bag er storslåede, og det samme gælder bagagerummet, men det kan undre, at bagklappen ikke åbner særlig højt, så der er risiko for at støde panden.

Udstyret tæller bl.a. fartpilot, klimaanlæg, regnsensor, der automatisk regulerer viskerne samt fjernbetjent cd-radio. Fikst: Elruderne (og evt. soltaget) lukkes automatisk, når viskerne sættes i gang.

Sikkerhedsudstyr:
Absolut på højt niveau med seks airbags samt rulleseler og nakkestøtter på alle pladser. De bageste nakkestøtter kan skubbes ned, så de ikke stjæler udsyn, men det kniber lidt med at få dem helt højt nok op. Især den i midten.

Der er vidvinkelspejl i begge sider, og i øvrigt er der et fortrinligt udsyn fra førersædet i alle retninger. Ikke nogen selvfølge i moderne biler.

Motor og gearkasse:
Har man én gang kørt med en dieselmotor som denne, er det svært at finde argumenter for en benzinmotor. Kun i tomgang klaprer den en anelse, ellers er den overmåde tyst under alle forhold.

Den 2,2 liter store motor yder 136 hk og har et særdeles solidt drejningsmoment på 314 Nm ved 2.000 omdrejninger. Med andre ord: Den trækker muskuløst fra lidt over tomgang og kvitterer med et forbrug på 14-15 km per liter ved blandet kørsel.

Denne motor udstyret med det særlige partikelfilter, som Peugeot og Citroën foreløbig er alene om. Citroën C5 2,2 HDI hører dermed til blandt de mest miljøvenlige dieselbiler.

Køreegenskaber:
Citroën C5 er ikke helt så letfodet som f.eks. Ford Mondeo og Renault Laguna. Der er lidt mere 'flyder' over den, og den vil i det hele taget hellere køre ligeud end blive smidt rundt i snævre kurver.

Den er dog sikker nok, og i Prestige-modellen er undervognen suppleret med det elektroniske stabiliseringssystem ESP, der effektivt griber ind, når der er fare for udskridning.

Bilen har en vis følsomhed for sidevind, men ikke i alarmerende grad.

Konklusion:
Det er ikke svært at se, hvorfor Citroën C5 er blevet lidt af et hit i firmakredse: Den er rummelig, er godt udstyret, og den er en fortræffelig rejsefælle på langture.

Prisen på ca. 370.000 kr. kan naturligvis forekomme ret høj, men sammenlignet med konkurrenterne er den fornuftig nok, og det miljøvenlige partikelfilter i udstødningen er et stort plus.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu