0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kompakt råstyrke

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Jakob Carlsen

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Prisen er pebret, men til gengæld medfølger en motor af helt usædvanlig råstyrke i Audi A3 1,9 TDI.

Kendere vil se på de sidste tre bogstaver, at der er tale om en dieselmotor, der her er monteret i Audi A3s kompakte karrosseri, der på ingen måde afslører, at den koster omkring 310.000 kr. - og det endda uden, at der på nogen måde er ruttet med udstyret.

Kabine og indretning:
Med sit tredørs karrosseri byder Audi A3 ikke på mere plads end f.eks. en Seat Leon eller en Renault Mégane til omkring 170.000 kr.

Til gengæld giver Audi-kabinen en høj fornemmelse af kvalitet, der bl.a. ses af de perfekte instrumenter, de præcise kontakter og usynlige detaljer som dørene, der lukker med nøjagtig den gedigne lyd, man forventer af en bil til over 300.000 kr.

Forsæderne er et perfekt kompromis mellem fasthed og komfort og er lette at indstille i de ønskede retninger.

Udstyrslisten er derimod noget behersket. Således mangler centrallåsen en fjernbetjening (fås som ekstraudstyr for ca. 6.000 kr.), der er intet klimaanlæg (ca. 35.000 kr.) og radioen er med kassettespiller, hvor Audi til samme pris burde kunne levere en cd-spiller

Sikkerhedsudstyr:
Også her kunne man forvente bedre til prisen. Fire airbags har hidtil været OK, men nu begynder seks stk. at være standarden, men Audi kræver ca. 10.000 kr. for et sæt hovedairbags, som f.eks. er standard i Ford Mondeo.

På bagsædet er forholdene heller ikke i orden. Der er kun to nakkestøtter, og midterpladsen mangler en rullesele, men den tredje nakkestøtte og den ekstra rullesele kan dog fås for ca. 2.000 kr.

Audi A3 har omsider fået et fornuftigt sidespejl i højre side. I årevis har Audier - og alle andre biler fra VW-koncernen - haft et minispejl i højre side, men nu er det her omsider vokset til fuld størrelse.

Motor og gearkasse:
Den, der aldrig har prøvet en moderne dieselmotor, vil blive forbløffet, måske ligefrem chokeret over den voldsomme råstyrke, som Audien råder over.

Allerede ved 1.800 omdrejninger yder motoren sin maksimale trækkraft med et drejningsmoment på 310 Newtonmeter. Kræfterne kommer så brat netop ved 1.800 omdrejninger, at det de første gange er svært at accelerere jævnt i de lave gear - bilen brager af sted og forsøger at lave hjulspin i både første, andet og tredje gear.

Med lidt mere øvelse lærer man at skifte op til et højere gear så hurtigt som muligt, og hvis motoren bare får lov til at arbejde mellem 1.800 og 2.500 omdrejninger, er Audien kvikkere end stort set alt andet på vejen.

I hele testugen var vi næppe en eneste gang over 3.000 omdrejninger - og det var ikke os, der skabte køer på motorvejen.

Audiens sekstrins gearkasse er tydeligvis skabt til lande med andet fartmønster end det danske.

Sjette gear kan først med fornuft anvendes fra 100 km/t (svarende til 1.800 omdrejninger), og femte gear kan lige akkurat accelerere fra 80 km/t.

Ved motorvejsfart hører man intet til motoren, men den velkendte dieselbanken er rigeligt påtrængende ved helt langsom kørsel i første og andet gear.

Køreegenskaber:
Audi A3 hører til den gruppe af biler, der har helt uproblematiske køreegenskaber. Den gør aldrig noget uventet og er f.eks. også stort set urørt af sidevind.

Konklusion:
Umiddelbart kan det være svært at se fornuften i at give 310.000 kr. for en Audi A3 1,9 TDI, da den er ret lille og ikke overvældende godt udstyret.

Men denne bil vil tiltale dem, der kan lide at have bjørnekræfter under speederen og alligevel være i stand til at køre 18 km på literen.

På plussiden tæller også Audiens perfekte rustbeskyttelse og dens ry for at holde værdien godt som brugt.

allan.graubaek@pol.dk

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement