Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udfordrer. VW Up blander sig nu i dysten blandt biler til 100.000 kroner. Den står stærkt, men er ikke uden kiksere.
Foto: Allan Graubæk

Udfordrer. VW Up blander sig nu i dysten blandt biler til 100.000 kroner. Den står stærkt, men er ikke uden kiksere.

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Biltest: VW kaster sig ind i 100.000-kroners-kampen

VW Up gør sig klar i klassen for de allermindste biler. Først med en tredørs udgave. En femdørs Up følger.

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Festen er allerede godt i gang, men nu banker VW på døren og vil også være med i løjerne i prisklassen omkring 100.000 kroner.

Det sker med den 3,52 meter lange Up, der har premiere hos forhandlerne i weekenden 3.-4. marts. Flertallet af de mulige kunder vil nok vente nogle måneder, inden de slår til. I første omgang fås VW Up nemlig kun som tredørs, mens en femdørs version først kommer til sommer. Selv blandt de helt små biler er fem døre det hyppigste valg.

LÆS TEST VW Up er oppe mod nogle hårde konkurrenter, der har haft adskillige år til at bide sig fast i købernes opmærksomhed, f.eks. Kia Picanto og Fiat Panda, der kommer i en helt ny udgave senere på foråret. Desuden bliver trioen Peugeot 107, Citroën C1 og Toyota Aygo snart præsenteret i reviderede udgaver, hvor der bl.a. loves et lavere støjniveau end hidtil. Men VW sender en gennemarbejdet bil ind i kampen. Den er så komfortabel og støjsvag, at man let kan bilde sig ind, at man kører i den lidt større og 50.000 kroner dyrere VW Polo. Dog skal man helst ikke have for meget brug for bagsæderne, hvis man vælger en Up.

Voksne personer kommer kun med besvær om på bagsædet, når det foregår i den tredørs version. Fire voksne i bilen vil få det trangt, for benpladsen på bagsædet er nærmest lig nul, når føreren har justeret forsædet til en komfortabel kørestilling.

Foran sidder man derimod fortrinligt. Sæderne er store og faste, og selv en langbenet chauffør får fin støtte under lårene. Rattet kan justeres i højden, ikke i længden, men vi gætter på, at de fleste vil komme til at sidde bekvemt bag rattet.

Kørelyset driller

Fra førersædet kigger man på en trio af tydelige instrumenter, nemlig et meget stort speedometer samt benzinmåler og omdrejningstæller i miniformat. Det fungerer fint, men så tænker man: Hvor er uret?

Testbilen var udstyret med en tripcomputer, der bl.a. kan regne på benzinforbruget, og den rummer også et ur, som man kan klikke frem blandt de andre informationer. Når man slukker for motoren og starter igen, er uret væk, og man må klikke det frem en gang til. Kørelyset er en anden lidt besværlig konstruktion. Det lyser kun foran, og baglygterne tænder ikke automatisk i mørke. Med lyskontakten drejet om til normalt lys vil der være parkeringslys på bilen, når man forlader den – ergo skal man ved køreture i mørke hele tiden huske at tænde og slukke lyset igen. Til gengæld glædes man over, at nærlyset er usædvanlig godt.

LÆS TEST

Sidste ankepunkt er kabinens knaldhårde plast på de store flader. En konkurrent som Kia Picanto har en langt mere lækkert indrettet kabine, men i det mindste er der god funktionalitet i den lille VW Up.

Der er godt med småtingsrum, og en iPod kan spille gennem et aux-stik i radioen. Betjening af luft og varme foregår med store knapper, der er lette at gå til. Det samme kan siges om radioen. En usædvanlig detalje er en særlig nødbremse, der virker automatisk under 30 km/t. Hvis føreren overser en anden trafikant, bremser bilen selv. Vi har ikke afprøvet systemet.

Med mindste motor på 1,0 liter og 60 hk følger VW Up overraskende godt med i trafikken. Motoren er trecylindret, og når den bliver presset, giver den en lidt knurrende lyd fra sig, men det lyder veloplagt, aldrig ubehageligt.

På motorvej går det fint op til 110 km/t., men derfra er det lidt af en kamp at komme op på 130 km/t. Ved mere afdæmpet kørsel burde det være muligt at opnå 20 km/l uden større besvær.

Affjedringen har styr på bilen under alle forhold. Komforten er bedre, end man skulle forvente af en så lille bil, og det præcise styretøj er med til understrege indtrykket af en kvik, lille bybil, der på ingen måde føler sig fortabt ude på de længere strækninger. Men i vore øjne er Kia Picanto stadig nr. 1 blandt mikrobilerne. Den er billigere, har fem døre og syv års garanti.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden