Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Handy. Skoda Citigo er som skabt til bytrafik. Den er let at komme rundt med alle steder, og der er fint udsyn i alle retninger.
Foto: Allan Graubæk

Handy. Skoda Citigo er som skabt til bytrafik. Den er let at komme rundt med alle steder, og der er fint udsyn i alle retninger.

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Populær mikrobil har kun det absolut nødvendige

Skoda Citigo er et eksempel på minimalisme i bilens verden. Det giver for tiden salgssucces i Danmark.

Bilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er lige, hvad der skal være i mikrobilen Skoda Citigo og så heller ikke en tøddel mere.

Og det er, både når det gælder komfort, sikkerhed og plads, men det er ingen hindring for succes.

I Danmark er Skoda Citigo nemlig blevet en gedigen succes, selv om den ikke helt kan følge sin identiske søster, VW Up, når det gælder salgstal. I oktober blev der sendt ca. 1.500 VW Up ud til de nye ejere og ca. 900 af Skoda Citigo. Det tredje familiemedlem, Seat Mii, halter lidt bagefter med et salg på 310 styk i november.

LÆS OGSÅ Disse tre mikrobiler kan desuden deles om titlen som årets bil i Danmark 2013, og de fortjener den alle tre. Dybest set er de helt ens, men der kan være små forskelle i priser og udstyr. Men det vi her siger om Skoda Citigo vil også dække de to andre. Skoda Citigo er en af de allermindste biler på markedet. Den måler 3,56 meter og hører dermed til de allermindste i mikroklassen. Alligevel føler man sig ikke voldsomt klemt på forsæderne i en Skoda Citigo. Her er faktisk rigtig god benplads, og der er heller ingen fare for at støde hovedet i loftet.



Men ingen – ikke engang den mægtige VW-koncern, som Skoda tilhører – kan trylle, så når der er god plads på forsæderne, må det nødvendigvis knibe andre steder.

Lidt klemt bagude

Bagsædet er således kun brugbart for voksne, hvis de, der sidder på forsæderne, går med til at rykke et par trin fremad. Bagagerummet er faktisk o.k., da det rummer 251 liter, hvilket er fint for en så lille bil. Vi ledte dog forgæves efter lys i bagagerummet, hvilket faktisk er ret irriterende her i den mørke årstid, og der kan ikke sættes en trailer bag på hverken en VW Up, Skoda Citigo eller Seat Mii.

Kabinen er en blanding af noget supertjekket og noget skrabet. Instrumenterne hører til i den tjekkede afdeling – enkle og superklare og med speedometret på den absolut dominerende placering. Forsæderne støtter fint og er godkendt til længere ture. Men så mærker man sparekniven: Der er intet makeupspejl i solskærmen i førersiden, og der er ingen klap over det spejl, der sidder i solskærmen i passagersiden.

Når skærmen er slået ned, kan passageren altså sidde og kigge på sig selv – alt efter temperament et plus eller et minus.



Elruderne kan også kun betjenes fra den dør, de sidder i. Hvis føreren er alene i bilen og vil åbne højre siderude, må han række hele vejen over. Det er heldigvis ret nemt, da bilen er temmelig smal.

VW-koncernen var så snedig at få crashtestet denne bil hos sikkerhedsorganisationen Euro NCAP inden 1. januar 2012, hvor skrappere regler trådte i kraft. Derfor fik den fem stjerner, men ville ved en test efter de nuværende regler kun få tre stjerner. Det har FDM tidligere oplyst. Bilen har også kun fire airbags og mangler dermed gardinairbags i hovedhøjde, der rækker helt om på bagsædet.

Motorvalget er overskueligt: Der er altid tale om trecylindret 1,0-liters motor, men den kan yde 60 eller 75 hk. Her har vi prøvet den svage version, som rækker fint til den daglige storbytrafik. Den er hurtigt ude af starthullerne ved en lyskurv, og man føler sig aldrig som en stopklods i forhold til den øvrige trafik.

Motoren støjer dog ganske meget, når den bliver sat på arbejde, og på motorvej skal den overtales lidt for at holde en marchfart på 130 km/t.



Vi foretog ingen måling af benzinforbrug, der officielt siger 24,4 km/l. Det kan nok være svært at opnå, for bilens veloplagte køreegenskaber lægger op til frisk kørsel. Styretøjet reagerer så hurtigt og præcist, at man næsten kan føle sig hensat til en lille sportsvogn.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden